Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

1500 år gammel hemmelighed: Kom på rundvisning i den helt særlige Vaarst-udgravning

Vaarstudgravning2-Foto-Fotograferne-Vesterbro-Kjetil-Loeite-1024x683
Foto: Fotograferne Vesterbro/Kjetil Loeite

Er du historisk interesseret? Og/eller vil du have en ordentlig en på opleveren?

Så har vi særdeles gode nyheder.

Nordjyske Museer har netop åbnet for nye rundvisninger i den helt særlige Vaarst-udgravning tæt på Aalborg.

Vaarst er en af Danmarks mest spektakulære gravpladser, og du kan stadig nå at komme med ud og opleve den helt tæt på.

Torsdag den 14. august, torsdag den 21. august, tirsdag den 23. september og torsdag den 25. september har du mulighed for at komme tæt på et stykke danmarkshistorie, mens den graves frem af mulden.

Du kan opleve flotte fund, hustomter, grave – og ikke mindst høre den fascinerende historie om den lokale fyrsteslægt fra Vaarst.

Det kan du se frem til

Mulden ved landsbyen Vaarst sydøst for Aalborg har i mere end 1500 år gemt på en stor hemmelighed.

Den kom for dagens lys igen i 2018, da en lokal detektorfører fandt en del smykker fra jernalderen på en mark.

1500 år gammel hemmelighed: Kom på rundvisning i den helt særlige Vaarst-udgravning
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Det viste sig, at her lå ikke bare én, med hele tre gravpladser, hvor der var gravlagt rige personer fra en lokal magtelite fra perioden ca. 200–550 e.Kr.  

Den ene gravplads var næsten pløjet væk, og derfor gik arkæologerne dengang straks i gang med udgravningerne.

Midt på gravpladsen fandt arkæologerne også et kulthus, og det er her, de største grave er fundet.  

Denne sommer graver arkæologer fra Nordjyske Museer videre i området – blandt andet på den jernalderlandsby, hvor de gravlagte har boet. 

I den forbindelse afholder Nordjyske Museer rundvisninger ved udgravningen, hvor områdets historie bliver fortalt med udgangspunkt i de mange fund, som er gjort her – inklusiv de allernyeste fund fra 2025. 

Du får med fremvisning af flotte genstande en fascinerende fortælling om Vaarst-området, som i århundrederne før Danmark blev samlet til ét rige, var hjemsted for en lokal og magtfuld fyrsteslægt. 

På rundvisningen går man over gravpladsen, hvor flere grave har indeholdt luksussmykker i guld og sølv, romerske drikkeglas og bronzedekorerede træspande.

Man ser også på spor efter religiøse ritualer, hvor blandt andet små guldstykker og romerske sølvmønter er blevet ofret til guderne. 

Man kommer naturligvis også forbi den nærliggende landsby på toppen af bakken, hvor arkæologerne graver netop nu, og hvor der blandt andet er fundet velbevarede hustomter med ildsteder og kridtgulve samt spor efter det, der kan have været et guldsmedeværksted.

Praktisk info

  • 60 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr
  • Mark ved Vaarstvej 180, 9260 Gistrup
  • Husk terrængående sko og tøj til udendørs ophold
  • Anbefales fra 12 år og op 

Køb billet

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.