Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sjove væsner og skøre fortællinger: Kom på guidede familieture hos Kunsten

Foto: Kunsten
Foto: Kunsten

Sensommeren forsvandt nærmest lige så hurtigt, som den kiggede forbi, så derfor er indendørs aktiviteter næsten altid en stensikker vinder, når vi rammer denne tid af året.

Hos Kunsten har de derfor lavet tre forskellige guidede ture for hele familien.

Håbet er, at turene kan vække en nysgerrighed og forundring hos både store og små.

Første familierundvisning i denne omgang er allerede søndag 29. september fra kl. 10.30 til 11.15.

Tre forskellige temaer

De guidede familierundvisninger er målrettet børn i alderen 4-10 år – men alle er naturligvis velkomne.

Alt efter hvilken søndag man tager sin familie med en tur på Kunsten, så er der forskellige temaer til de guidede ture.

Søndag 29. september er temaet “Sjove væsner” – her går man sammen på opdagelse i nogle af Kunstens værker for netop at finde nogle sjove væsner. Som afslutning på turen kan man selvfølgelig også tegne selv tegne nogle sjove væsner.

Søndag 27. oktober kan man opleve temaet “Bamsernes festdag” – denne dag er det nemlig international bamsedag. Kunsten opfordrer derfor familier og børn til at tage egen bamse med på museum. Sammen med bamserne skal man på tur i museet for at se på værker og lave en kreativ opgave.

Sidste guidede familietur er søndag 24. november, hvor temaet er “Skøre fortællinger” – her guides man rundt på museet for at finde nogle af de skøre fortællinger, der gemmer sig i Kunstens værker. Også denne dag sluttes af med en kreativ opgave.

Familierundvisningerne varer 45 minutter, og man skal huske at reservere plads, da der er et begrænset antal.

Booking og mere info kan findes på linket her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.