Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis entré: Kom og ønsk glædelig jul til dyrene i Aalborg Zoo

Af Aske Bisgaard Pedersen

Den faste tradition vender tilbage.

Hvert år inviterer Aalborg Zoo juleaftensdag til julehygge med gratis entré. De sidste to år har det dog været aflyst på grund af corona, men i år genindføres traditionen.

Årlig tradition for mange mennesker

Den 24. december er haven åben med gratis entré fra kl. 10.00 til 13.00, hvor man hilse på dyrene og ønske dem glædelig jul.

Det er samtidig en oplagt måde at starte juleaften på og for alvor komme i julestemning, inden den står på lækker mad, dans om træet og gode gaver med dem, man holder af.

Første gang, Aalborg Zoo startede med gratis entré var 24. december i 2011, og lige siden har det været fast tradition, såfremt verdenssituationen har tilladt det.

“Mange har gjort det til en tradition, at man den formiddag skal besøge zoologisk have.

Og det er jo lige præcis det, julen kan. Man får skabt traditioner, man kan holde fast i,” fortæller Søren Sørensen, der er Formidlingsansvarlig hos Aalborg Zoo.

Gratis entré: Kom og ønsk glædelig jul til dyrene i Aalborg Zoo

Det er da også et stort trækplaster, der lokker mange familier fordi.

“Vi har nogle år haft op til 13.000 mennesker på besøg i løbet af de tre timer.

Det giver en fantastisk atmosfære med glade mennesker og nogle hyggelige timer i haven,” fortæller Søren.

Julehygge for store og små

I år bliver Jul i Zoo nemlig vildere end nogensinde.

Julemanden får en større rolle og vil i år ikke være fanget i hans corona-boble, men vil hilse på både børn og voksne og tage imod juleønsker og stå klar til billeder.

Hvis man ikke kan vente, så kan man allerede fra på fredag opleve Jul i Zoo, hvor man kan komme på lysvandring gennem den magiske have, der oplyses med millioner af julelys.

Man kan også hilse på Isdronningen og Elnis og besøge de hyggelige juleboder med lidt godt lunt til ganen og sødt til maven.

Program for juleaftensdag

Kl. 10.00

  • Aalborg Zoo åbner

Kl. 10.50-11.00

  • Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik

Kl. 11.00-11.20

  • Julegudstjeneste på Zoofariscenen ved Hanne Dahl, sognepræst Budolfi Kirkenettet

Kl. 11.20-11.30

  • Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik

Kl. 12.00-12.20

  • Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik

Kl. 12.20-12.40

  • Julegudstjeneste på Zoofariscenen ved Hanne Dahl, sognepræst Budolfi Kirkenettet

Kl. 12.40-12.50

  • Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik

Kl. 13.00

  • Aalborg Zoo lukker og ønsker alle en glædelig jul


Del artikel

Andre læser også