Økologi, fællesskab og spændende oplæg: Kom med til gratis event i Aalborg
Der er økologi, fællesskab og spændende oplæg på programmet, når Økologisk Landsforening inviterer til eftermiddagsmøde – og du er inviteret.
Under overskriften “Den økologiske samtale” skal der snakkes om sunde måltider, og hvordan de kan binde os sammen som mennesker.
Sunde måltider er nemlig ikke bare noget, vi skaber sammen, men også noget vi nyder sammen.
Derved opstår fællesskaber, der giver både tryghed, trivsel og plads til vigtige samtaler.
Eftermiddagsmødet finder sted på Restaurant Podium tirsdag 14. april, og dagens vært er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, Torben Blok.
Det er ganske gratis at være med.
Du skal blot tilmelde dig lige her.

En levende samtale
Økologisk Landsforening har inviteret en række passionerede oplægsholdere, som vil sætte scenen for en levende samtale om økologiens rolle i vores måltider, vores valg og vores fællesskaber.
Der er plads til, at forskellige perspektiver kan mødes, og der gives taletid til alle, som har noget på hjerte.
Du kan høre oplæg fra følgende:
JULIA LAHME
Etnolog, trendforsker, forfatter og direktør i eget kommunikationsbureau. Hun er en af de mest markante stemmer inden for trend- og livsstilsforskning i Danmark.
PAUL HOLMBECK
Direktør i Holmbeck EcoConsult og tidligere direktør i Økologisk Landsforening gennem 25 år.
MICHEL LYCOOPS
Ejer og direktør i Podium, der står for alle restaurantaktiviteter i Aalborg Kongres & Kultur Center, og som har Det Økologiske Spisemærke i bronze.
JESPER SUDERGAARD
Ejer af det økologiske landbrug, Brodamgaard i Vodskov, hvor du bl.a. kan købe øko grøntsager og æg i selvbetjenings gårdbutikken.
MORTEN MIKKELSEN
Leder af Madservice Aalborg, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv og sørger for mad til byens ældre borgere.
Arrangementet begynder klokken 13.30 og slutter klokken 16.00.
TILMELD DIG EFTERMIDDAGSMØDET I AALBORG HER

Kommer også til Hanstholm
Aalborg er ikke det eneste sted i Nordjylland, hvor Økologisk Landsforening inviterer til eftermiddagsmøde.
Onsdag 6. maj kan du deltage i “Den økologiske samtale” på Lyspunktet i Hanstholm.
Også her er det gratis at være med, og markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, Torben Blok, er endnu en gang vært.
Du kan tilmelde dig arrangementet lige her.
I Hanstholm kan du høre oplæg fra følgende:
JULIA LAHME
Etnolog, trendforsker, forfatter og direktør i eget kommunikationsbureau. Hun er en af de mest markante stemmer inden for trend- og livsstilsforskning i Danmark.
EMILIE QVIST KJÆRGAARD OG SIMON BASBALLE
De to gastronomiske profiler er dagens værter, når de inviterer os indenfor på deres restaurant, Lyspunktet, med fokus på kvalitetsråvarer og økologi.
MAI MANAA
Mai Manaa er udviklingschef i Visit Nordvestkysten og arbejder med udvikling af turisme, madkultur og lokale fællesskaber langs Nordvestkysten. Hun har tidligere stået bag initiativer som Fisken på Disken og brænder for relationerne mellem mennesker, landskaber og måltider.
RIKKE GRØNNING
Kok, konsulent og medejer af Good Food To Go i Klitmøller med Det Økologiske Spisemærke i guld. Her arbejder hun og hendes kokkepartner, Ben Edlund, med økologisk mad, lokale råvarer og bæredygtig madkultur.
ALEXANDER BENGTSEN
Medstifter af Vild Is sammen med barndomsvennen, Rasmus Thøgersen. Vild Is holder til i Thy og laver økologiske, håndlavede sodavandsis baseret på lokale bær og en filosofi om ærlige, naturlige råvarer.
MONA CARØE
Cheføkonoma på Regionshospitalet Randers med Det Økologiske Spisemærke i guld samt forperson i Økologisk Landsforenings køkkenudvalg
TILMELD DIG EFTERMIDDAGSMØDET I HANSTHOLM HER
Vær opmærksom på at der er et begrænset antal pladser til begge arrangementer, og at tilmelding foregår efter først til mølle.
Hvad: Eftermiddagsmøder i Aalborg og Hanstholm – Den økologiske samtale
Hvor: Restaurant Podium, Europaplads 4, Aalborg og Lyspunktet, Tårnvej 7, Hanstholm
Hvornår: Aalborg 14. april kl. 13.30-16.00 og Hanstholm 6. maj kl. 13.30-16.00