Kom med til AALBORG AWARDS: Her er alle de nominerede til showet

Skrevet af: Redaktionen

Den sidste lørdag i marts bliver helt særlig i Aalborg.

Her hylder MigogAalborg byen med AALBORG AWARDS.

Hvis du tænker, at det er et lukket selskab, eller at det bliver en langgaber af værste skuffe at se på prisoverrækkelser, så tro om igen.

Sidste år var AALBORG AWARDS en kæmpe fest både for dem der vandt, var nomineret men også dem der bare ville være med til en god fest i Aalborg.

I år bliver det endnu større, og vi har også lyttet på, hvor vi kunne optimere hele aftenen.

Lækre Limousiner fra Limousine Nordjylland

En af årets fedeste fester i Aalborg

Der er ikke mange gange på året her i byen, hvor man kan trække i det lidt pænere tøj, ankomme på den røde løber i selskab med Aalborgs største profiler og være med til en fest, der involverer hele byen.

Afterparty står Vi Elsker 90’erne for, og de flyver kæmpenavnet Alice Deejay ind fra Holland, og DJ Kongemanden er garant for den vildeste fest med de største 90’er hits krydret med nutidens.

Book din billet allerede nu.
349 kr. inkl. to drink, snacks, show, afterparty – siddepladser
Book billetten her

Man har længe kunne stemme på Byens Bedste i forskellige kategorier, men på selve aftenen er der også en række specialpriser, som det er juryen, der voterer på.

Her er alle de nominerede til AALBORG AWARDS.

SACKit Prisen – Årets Iværksætter

Lazzaweb
Rare Wine Invest
Shaping New Tomorrow
We Feat
Luksusbaby
Lyras

Årets Arbejdsplads

AskCody
Cego/Spilnu.dk
JCD
Bentax
AKKC
Coolshop

Årets Erhvervspris

Rare Wine
Carsoe
MapsPeople
SACKit
Commentor
Saphe

COOLSHOP PRISEN – Årets Vildeste Person
Stine Rex

For 3 Danmarksrekorder på et år i Ultra-løb.

Thomas Bjuring
For at stå bag Aalborg Pirates Double-triumf, samle COOL EAST projektet og vende økonomien i Pirates.

Lasse Rich Henningsen
Som første leder nogensinde for en kulturinstitution vandt han Årets Leder 2018
i konkurrence med nogle af landets største erhvervsledere.

Jes Dige
For sit gigantiske arbejde med projektet Skyggebørn, som hjælper børn i sorg.

Rikke Nielsen
For at have gjort en kæmpe forskel for handicappede børn med Lykkeliga projekt, som vandt Danskernes Idrætspris 2018

Mikkel Salling Holmgaard
For at stå i spidsen for Back to Life Project, der hjælper rigtig mange danskere med genoptræning efter uheld/ulykker.

Sådan udvalgte vi nomineringer til specialpriserne

Vi allierede os med en række konsulenter i Aalborg med fingeren på pulsen inden for forskellige genrer. For at sikre, at det blev så objektivt som muligt. Derfor er det ikke MigogAalborg, der har nomineret.

Videre til de øvrige kategorier – Her kan du stadig stemme

powered by Typeform

Hvad: AALBORG AWARDS afholdes af MigogAalborg
Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center
Hvornår: Lørdag d. 30. marts kl. 19-02.00
Billet-info:
Ståplads ved bord: 299 kr.
Siddeplads: 349 kr.
Inkluderer velkomstdrink, 1 drinksbillet, snacks under showet, indgang til Award-show og MEGA Afterparty
Book lige her

Sammen hver for sig: Kom med til Danmarks største påskefrokost

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Danmark er lukket ned, og årets påskefrokost bliver ikke den velkendte sammenkomst med familie og venner.

Men selvom COVID-19 har vendt op og ned på hverdagen, skal der stadig være plads til at hylde fællesskabet og vores højtider.

Derfor vil Aalborg Akvavit og Gastromand samle danskerne om påskebordet, hver for sig.

Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.

Danskerne opfordres til at holde fast i en af påskens bedste traditioner, også selvom det hyggelige frokostselskab i år er reduceret til husstandens familiemedlemmer.

Selvom du ikke skal lave mad til mange, skal der selvfølgelig stadig serveres gode påskeklassikere. Gastromand går forrest i forberedelserne og deler løbende deres bud på årets påskeretter, mens Aalborg Akvavit guider dig til påskeskænken.

Sådan foregår Danmarks største påskefrokost

Frokosteventet er et virtuelt fællesskab, søndag den 12. april, hvor danskerne kan sætte sig til bords fra kl. 13 til 16.

Hele oplevelsen deles med hinanden og resten af Danmark under #Danmarksstørstepåskefrokost på instagram og Facebook.

”Det kan godt være, at Corona-krisen forhindrer os i at mødes fysisk, men vi nægter at lade en pandemi holde os fra at have en klassisk påskefrokost med gode venner – sammen, hver for sig. Og vi er overbeviste om, at mange har det som os!

Så i år, er vi nødt til at være lidt kreative,” fortæller Frederik Lundberg, der er en del af teamet bag Gastromand.dk.

”Aalborg Akvavit er en naturlig del af det danske frokostbord. Men i år står familie og venner sammen på afstand, i stedet for at samles til det store påskebord.

Mange er spredt i hele landet og derfor er Aalborg Akvavit gået sammen med Gastromand, om en skål til alle, der savner sidemanden til påskefrokosten,” fortsætter Lajs Kaznelson, International Kategorichef, Aalborg Akvavit.

Sådan forbereder du dig

Du kan forberede dig på årets påskebord med inspiration til lækre opskrifter på gastromand.dk.

Fra den 1. april, kan du også lytte med på Radio NOVA, hvor du kan følge forberedelser på Danmarks største påskefrokost sammen med Aalborg Akvavit og Gastromand.

Hvad: Danmarks største påskefrokost
Hvor: Facebook og Instagram under #Danmarksstørstepåskefrokost
Hvornår: Søndag d. 12. april fra kl. 13-16

Rapport med friske tal: Antallet af indlagte i Nordjylland holder sig stabilt

Skrevet af: Redaktionen

90 danskere er nu afgået ved døden smittet med Corona-virus.

Det er 13 døde det seneste døgn. Det er dagens dårlige nyheder.

Men der er også små lyspunkter at finde i dagens overvågningsrapport fra Statens Serum Institut.

For første gang her i Corona-krisen er antallet af indlagte i hele Danmark faldet.

Ganske vist kun med 4 personer fra 533 til 529 personer, og det hænger desværre nok sammen med antallet af dødsfald.

Er ikke erstattet eller mangedoblet med nye indlagte

Lyspunktet er imidlertid, at de ikke samtidig er erstattet eller mangedoblet af nye indlagte, sådan som kurven har været i eksempelvis Italien og Spanien.

Antallet af indlagte i Nordjylland heriblandt på Aalborg Universitetshospital stiger på ingen måde eksplosivt.

Faktisk ligger de nogenlunde stabilt. De faldt med 10% søndag, steg med 15% mandag men er faldet igen tirsdag med 6%.

31 indlagt i Nordjylland

Og på landsplan er Nordjylland langt bedre stillet end de øvrige regioner på antal indlagte.

Mandag var tallene 33 indlagt på sygehusene i Nordjylland med 9 på intensivafdelingen, heraf otte i respirator.

Tirsdag d. 31. marts siger Epidemiologisk overvågningsrapport, at i Nordjylland er nu 31 indlagt med 12 på intensivafdelingen, heraf otte i respirator.

Det oplyses desværre ikke om det skyldes, at patienterne er døde de seneste døgn eller udskrevet.

Nordjylland er klart den region som har det bedst lige nu i Corona-krisen. Ud af de i alt 529 indlagte på de danske hospitaler er kun 30 af dem her i Nordjylland.

Der er dog ingen tvivl om, at det selvfølgelig lynhurtigt kan vende, hvis man tager for let på myndighedernes anbefalinger om at opholde sig mest muligt hjemme, og uden for vise hensyn, tage afstand og vaske hænder.

Har du en social – eller sundhedsfaglig baggrund kan du nu tilmelde dig Aalborgs Corona-jobbank. Se hvordan Asta Witt gjorde her

Meldingen regeringen frygter: I næste uge kan vi ramme 18 grader og sol

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Hvis vi bliver hjemme, holder god afstand og stadig isolerer os mest muligt, så kan Danmark gradvist og forsigtigt blive åbnet op efter påske.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på sit pressemøde i går.

Men stod det til regeringen og politiet, der skal sikre at folk ikke forsamler sig på mere end 10 personer, så var det nok bedst, hvis det bare regnede og stormede frem til 13. april.

Sådan bliver det ikke. Tværtimod.

For i løbet af weekenden vil vi opleve et større vejrskifte, som sender et højtryk ind over Danmark.

Over 17 grader på mandag

Her i Aalborg har DMI lige en prognose på 17,9 grader og sol på mandag.

Vagthavende hos DMI Klaus Larsen bekræfter over MigogAalborg, at temperaturerne vil stige markant i næste uge.

“Frem til søndag vil de ligge på 7-8 grader, men herefter begynder varmluften at stige, og temperaturerne vil herefter ligge på 12-13 grader.

Det begynder for alvor at se pænt ud mandag, hvor vi i Aalborg kommer til at passere de 15 grader,” lyder det fra Klaus Larsen.

Varmen kommer op til påske

Onsdag tegner også god på over 16 grader, men det er selvfølgelig langtids-prognoser som kan svinge. Man skal også huske på, at i weekenden oplevede Hovedstaden et større snefald.

Men varmen og solen ser altså ud til at komme op til påsken. I Sønderjylland regner man endda med, at temperaturen rammer de 20 grader.

Lige nu er det dog usikkert, hvorvidt selve påskedagene holder på de højere tocifrede temperaturer.

Kan vi forvente, at forårstemperaturerne er kommet for at blive?

“Det er ikke utænkeligt, at temperaturerne falder meget igen.

På denne årstid er vi afhængige af, hvor vinden kommer fra. Får vi vind igen i nord, så daler temperaturerne og der skal jo noget landopvarmning til, før vi kommer op på den slags temperaturer, som vi får i næste uge,” forklarer Klaus Larsen.

Hvis man har lyst til at komme ud og nyde det gode vejr, så har MigogAalborg lavet en guide til, hvor man kan tage hen i naturen tæt på Aalborg langt væk fra mange mennesker.

Den kan du læse lige her