Kom med indenfor: Se billederne af de nye lejligheder på Boulevarden

Wagner Ejendomme har de sidste mange måneder været i gang med at renovere en ældre ejendom på Boulevarden 8.
Ejendommen er blevet til en sammensmeltning mellem det gamle Aalborg og den skandinaviske moderne stil, hvor hver eneste detalje af renoveringen er blevet gennemtænkt helt ned i detaljerne.
MigogAalborg Bolig er blevet inviteret indenfor på adressen, og det er ret imponerende, hvad Wagner Ejendomme har fået skabt.
”Det har været vigtigt for os, at den gamle karakter bibeholdes. Vi har fjernet den gamle trappe, som ellers passede til ejendommen, sat en ny op i samme stilart og indsat en elevator i opgangen. Vi har blandt andet fået lavet messing håndlister, og lagt egetræs amtico for at skabe den rette atmosfære,” fortæller Trine Wagner, som er direktør for Wagner Ejendomme.
Hver eneste detalje er gennemført
Allerede ved indtrædelse af den smukke hall fornemmer man det luksuriøse over ejendommen. Messing gelænder, troldtekt lofter, og elegante lamper bryder den store flotte entré. Her er der tilmed elevator til alle etager.
Alle lejligheder er forskellige både størrelses – og indretningsmæssigt. Det har sin charme, at ingen af lejlighederne er ens.
Lav middag med smuk udsigt mod Nørresundby
Alle køkkener er fra Invita Køkkener med hvide elementer og egetræslister. Nogle køkkener har en god stor køkken ø, hvor andre er formet som et L-køkken. Fra de øverste etager er der mulighed for, at stå og lave en fantastisk middag med en smuk udsigt mod Nørresundby.
Tilhørende flere af køkkenerne er der virtual rum til ekstra opbevaring af mad og køkkenmaskiner.
Værelserne i lejlighederne har nogle gode størrelser, og i stuerne er der både plads til spisebord og sofa arrangementer.
Lejlighederne har gode badeværelser, som er godt indrettet. De største af lejlighederne rummer to badeværelser, eller et badeværelse og et bryggers.
Der er højt til loftet, og en masse lækre detaljer i ejendommen. Tagetagen er blevet udnyttet, hvor der yderligere er blevet lavet to lejligheder. Her er loftsbjælkerne blevet bibeholdt, endda også på badeværelserne, hvilket giver en ekstra charme.
Lejlighederne er de mindste i bygningen, men der er blevet forberedt plads til ekstra opbevaring gennem en skunk.
Der er blevet skiftet tag og vinduer, som er holdt i samme elegante stil, som ejendommen var. Derfor er vinduerne blandt andet stadig sprossede og af træ.
Skønne udearealer og fantastisk udsigt
Ejendommen har intet mindre end to fælles terrasser. En terrasse på mellem niveau, og en på taget. Her har Wagner Ejendomme sørget for, at beboerne har mulighed for at nyde udendørslivet midt inde i centrum.
Fra de øverste etager er det muligt at kigge over til Nørresundby.
Begge terrasser er så tilpas store, at der plads til flere møbelstationer – og hvis man ønsker at være flere selskaber, er det også en mulighed.
Foruden de to fælles terrasser, er der altaner til de fleste af lejlighederne. Her er altanerne op til 20 kvadratmeter.
To lejligheder mangler nye lejere
Det er endnu ikke alle lejligheder, som er blevet udlejet. Der mangler stadig to lejligheder på henholdsvis 97 og 98 kvadratmeter at blive udlejet. Begge lejligheder er beliggende på 1. etage, og er to værelses lejligheder.
Se dem her.
Hvis man ønsker at komme på en fremvisning til de resterende lejligheder, kan Helene kontaktes på 41332160 eller på e-mail hgs@wagnerejendomme.dk
Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg
INFO:
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.