Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom i fantastisk julestemning: Gratis entré til Jul i Zoo på juleaftensdag

Af Michael Qureshi

I år er det 10 år med en fast tradition i Aalborg Zoo.

Hver eneste år de seneste ni år har Zoo inviteret til julehygge med gratis entré for alle på selve juleaftensdag. Det gør man naturligvis igen i år, men det bliver større og smukkere end nogensinde.

For det er første år nogensinde med Jul i Zoo, der allerede er ved at slå adskillige publikumsrekorder.

Folk fra hele Nordjylland strømmer til for at se den smukke park pyntet op med 200.000 julelys. Alene i åbningsweekenden var der over 5.000 gæster i Zoo.

Der er gratis entré på selve juleaftensdag, og det plejer at være et kæmpe hit. Her kan man forkorte den “lange” ventetid for hele familien frem mod julemaden og julegaverne med at se på søde dyr.

Kom i fantastisk julestemning: Gratis entré til Jul i Zoo på juleaftensdag

Julemusik og gudstjeneste på scenen

Zoo åbner juleaftensdag klokken 10.00, og senere på dagen er der julemusik og gudstjeneste på Zoofariscenen.

Mød Julemanden, der har rigeligt med pebernødder og glad julestemning til alle, og hils på rensdyrene, inden de skal afsted på gaveudbringning.

Udover det hyggelige juleprogram er hele parken tilgængeligt i tidsrummet fra 10-13, og det er derfor muligt at gå rundt og sige “God jul” til alle dyrene.

Kom i fantastisk julestemning: Gratis entré til Jul i Zoo på juleaftensdag Kom i fantastisk julestemning: Gratis entré til Jul i Zoo på juleaftensdag

Programmet for dagen lyder således:

Program juleaftensdag:

  • 10.00: Aalborg Zoo åbner
  • 10.50-11.00: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
  • 11.00-11.20: Julegudstjeneste ved sognepræst/Budolfi kirke Hanne Puk Dahl
  • 11.20-11.30: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
  • 12:00-12:20: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
  • 12.20-12.40: Julegudstjeneste v. Hanne Puk Dahl
  • 12.40-12:50: Sct. Mariæ skoles Big Band spiller julemusik
  • 13.00: Aalborg Zoo lukker

Hvor: Aalborg Zoo

Hvad: Fri entré i Aalborg Zoo og julegudstjeneste
Hvornår: 24. december fra kl. 10-13

Du kan finde mere info om programmet her.

Del artikel

Andre læser også