Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom bag kulisserne: Aalborg Teater inviterer til Åbent Hus i morgen

Af Stine Kjølby Christensen

I morgen kommer Aalborg Teater for alvor til at summe af liv.

Fra kl. 10.30 vil det være muligt at komme med ind i alle hjørner og kroge, når Nordjyllands største teater slår dørene op til et storslået Åbent Hus-arrangement, hvor der bliver et sandt overflødighedshorn af aktiviteter og oplevelser.

Bliv instrueret i den berømte balkonscene

Lige nu spiller verdens største kærlighedshistorie Romeo og Julie i teateret, og i den forbindelse kan du til Åbent Hus-arrangementet blive en del af et teaterstykke; du har nemlig muligheden for at blive instrueret af Aalborg Teaters nye instruktør Martin Nyborg, som vil instruere dig på den berømte balkonscene.

Kom bag kulisserne: Aalborg Teater inviterer til Åbent Hus i morgen
Foto: Allan Toft

Som afslutning på Åbent Hus kan man også deltage i et råbekor fra Romeo og Julie sammen med kapelmester Gunhild Kjær.

Er man mere til kostumer, masker og rekvisitter kan man komme ind i et klæd-ud-rum, hvor både børn og voksne kan få lov at klæde sig ud som alt mellem himmel og jord.

Arbejdsgangen på et teater

Åbent Hus-arrangementet byder virkelig på noget for enhver smag. På dagen har teatrets frisørsalon, malersal og skræddersal også åbent – personalet vil vise hvordan de producerer til de kommende forestillinger og nysgerrige sjæle kan stille spørgsmål og få indblik i processen.

Er man endnu mere nysgerrig på, hvad man egentlig laver på et teater, vil dramaturg Jens Christian Lauenstein Led indrette sig med sofa og varm kaffe og tage en åben snak med mange af de medarbejdere, som publikum normalt ikke ser til en forestilling; alt fra påklæderen til lysdesigneren og mange flere.

Fri adgang i hele teateret

På den mindste scene på teatret kan du se hvordan den første prøvedag på en forestilling foregår. Skuespillerne Nanna Skaarup Voss og Kathrine Høj Andersen vil vise, hvordan de tackler første møde med teksten.

Vil man bare gå rundt på egen hånd, er det fri adgang til bagscenen, rekvisitlageret, prøvesalen og endda komme ned under scenen!

Del artikel

Andre læser også