Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe handel: Danmarks rigeste køber stor andel af Coolshop

Af Michael Qureshi
PR-foto Løvens Hule
PR-foto Løvens Hule

Normalt er det Jacob Risgaard, der sidder i Løvens Hule og investerer i forskellige spændende danske virksomheder.

Men nu er Risgaard og resten af ejerkredsen i fremadstormende Coolshop kommet om på den anden side af forhandlingsbordet.

Torsdag aften kan Coolshop nemlig afsløre, at Danmarks rigeste enkeltperson Anders Holch Povlsen har købt 25% af virksomheden, der er blandt Nordens største webshops.

Ifølge Finans havde Anders Holch Povlsen i december en anslået formue på 53,1 milliarder kroner.

Han er primært kendt for at stå i spidsen for Bestseller-koncernen, men i dette konkrete tilfælde er det i Brightfolk A/S, der er et investeringsselskab ejet af Heartland, som køber en fjerdedel af Coolshop.

Coolshop kom ud af regnskabsåret 2020 med et resultat før skat på 33,3 mio. kr. i overskud, og det er nok ikke nogen billig investering at købe sig ind på 25% af Coolshop-koncernen, hvor beløbet sandsynligvis er et større trecifret millionbeløb.

Som at få Ronaldo med på holdet

Coolshop har skabt en markant vækst de seneste år og er blevet en af Nordens absolut bedste e-butikker inden for sit område.

Ledelsen har gennem et stykke tid ønsket at styrke virksomheden for blandt andet at lykkes med en planlagt ekspansion på nye europæiske markeder og er derfor begejstrede over at kunne meddele den store nyhed.

“Coolshop har ikke som sådan været til salg, men vi kan se, at der er et stort uudnyttet potentiale på markederne rundt om i Europa.

Vi har i forvejen et ekstremt stærkt team, men at få Heartland som medejer, svarer lidt til at få Ronaldo med på holdet.

Vi deler mange af de samme værdier og ser meget frem til i fællesskab at videreudvikle forretningen, så vi hen over de kommende år bliver en større europæisk aktør,” siger medejer af Coolshop Jacob Risgaard.

Kæmpe handel: Danmarks rigeste køber stor andel af Coolshop

Coolshop er blevet en international koncern

Coolshop er vokset fra den klassiske iværksættergarage til i dag at være en vidtforgrenet, international koncern, der bygger på godt købmandskab, stor synlighed og en særdeles veludviklet sans for indkøb.

Dertil kommer, at Coolshop har investeret i en effektiv fragt-infrastruktur, ligesom virksomheden står over for yderligere investeringer i logistik. Selvom Coolshop fortsat vokser i Norden, sigter virksomheden efter yderligere vækst og markedsandele i Europa.

Lise Kaae, CEO i Heartland, udtaler:

“Vi er imponerede over den udvikling Coolshop har været igennem de seneste år, hvilket i særdeleshed skyldes et stærkt team og en hårdtarbejdende ejerkreds, der uden tvivl er blandt nogle af landets dygtigste iværksættere.

Vi ser med forventning frem til samarbejdet og vil gøre os umage for på bedste vis at bidrage til, at virksomheden fortsætter sin vækst og udvikling og får en god fremtid.”

Stolt over det nye partnerskab

Også CEO i Coolshop, Mark Nielsen, der sammen med sin bror oprindeligt grundlagde virksomheden, ser store perspektiver i partnerskabet med Heartland og Anders Holch Povlsen som hovedejer.

“Jeg er enormt stolt og ydmyg over at få Heartland og deres fantastiske hold med om bag linjerne.

Det føles helt rigtigt, og jeg har aldrig stået med en større lyst til at pushe Coolshop yderligere frem – selv efter 19 år i virksomheden,” siger Mark Nielsen.

Flere gode tilbud med MigogAalborg i denne uge

Er du vild med gode tilbud, så har vi altså et par stykker lige nu her på MigogAalborg.

Først og fremmest – så kan du lige nu støtte lokalt med vores lækre Påske Takeaway.

Vi har nemlig samlet ni af Aalborgs gode spisesteder, som alle har sammensat en helt særlig påskemenu til jer. Vores Påske Takeaway kan bestilles i perioden fra d. 29. marts frem til 4. april.

Du finder blandt andet alt fra 8 serveringer på Fandanko til en pris på 175 kr. per person til en 3 retters menu fra Azzurra til 229 kr. per person til det lækre påskebræt fra Salling ROOFTOP til 150 kr. per person.

Læs mere her 

Derudover kan du, i denne uge fra mandag d. 22. marts frem til 28. marts helt eksklusivt få Aalborgs billigste burgermenu.

Her får du en valgfri saftig burger, pommes frites og en dåsesodavand til kun 49 kr.

Du sparer over 33% på normalprisen, og det gælder alle Bogøs afdelinger rundt omkring i Aalborg-området.

Læs mere her

Del artikel

Andre læser også