Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Back to basic: La Donuteria lancerer klassiske donuts til 19 kr.

Af Stine Kjølby Christensen

Da donutbølgen først ramte Aalborg, kunne der slet ikke være snask og toppings nok på.

Men nu, hvor sukkerchokket har lagt sig, er efterspørgslen på de gode, gamle klassiske donuts i stedet steget, og dét vil La Donuteria gerne efterkomme.

Derfor lancerer de nu to forskellige varianter af donuts, som Gud skabte dem: Én med sukker og kanel og én med glasur.

De to udgaver af samme store størrelse som de donuts La Donuteria i forvejen er kendt for – bare med sloganet “Less is more” på toppen.

Back to basic: La Donuteria lancerer klassiske donuts til 19 kr.

The good old times

Prisen er ligeledes justeret efter nordjydernes forventninger og er derfor kun 19 kr. for en nybagt donut.

“Vi har holdt lidt øje med kommentarerne på de sociale medier og på den måde fundet ud af, at aalborgenserne savner en klassisk donut til en lavere pris.

Derfor kom vi på at lancere en helt plain donut med sukker og på den måde tage folk med tilbage til the good old times,” forklarer Adam, der er Franchise Partner hos La Donuteria Aalborg.

Back to basic: La Donuteria lancerer klassiske donuts til 19 kr.

Donuten sælges allerede nu i butikken i Nørregade, hvor du enten kan nyde den i butikken eller tage den med dig hjem.

International kæde på lokalt niveau

På trods af at være en international kæde, gør La Donuteria i Aalborg enormt meget ud af at tilpasse sig nordjydernes donutsdrømme.

Dét i kombination med de friske råvarer, den hjemmelavede dej og en særdeles #instaworthy butik har måske været den hemmelige ingrediens til at overleve på et marked, hvor hele fire donutshops valgte at åbne på næsten samme tid.

Siden åbningen har La Donuteria med stor succes fejret 1 års fødselsdag, lanceret den legendariske (eller – det håber vi, at den bliver) MigogAalborg-donut og generelt gjort alt, hvad de kunne, for at imødekomme alle ønsker og forventninger fra kunderne.

Back to basic: La Donuteria lancerer klassiske donuts til 19 kr.
Den berømte MigogAalborg-donut.

Hvor længe den klassiske donut bliver i montren, bliver ligeledes op til jer.

Sælger den godt, har La Donuteria planer om at gøre den til fast inventar, hvorimod at hvis de høje og fyldte donuts fortsat sælger bedst, vil Adam og Co. i stedet tage dens plads og udnytte til noget andet – og bedre.

Du kan besøge La Donuteria Nørregade 14, 9000 Aalborg.

Del artikel