Klart budskab: Aktivistisk gruppe varsler demonstration

Klokken 15.30 i dag har “Nordjysk Enhedsinitiativ” varslet en demonstration foran Flyvestation Aalborg.
Det afslører de i en pressemeddelelse.
Nordjysk Enhedsinitiativ har følgende mærkesager: anti-imperialisme, anti-oprustning og Imod klimakollaps
Derfor er budskabet for demonstrationen også klar.
De vil ikke have USA-baser på dansk jord.
“Vi ønsker ikke at lægge jord til amerikanske soldater og fly, der skal bruges til angreb på andre lande og folk. Vi ønsker ikke at være medskyldige i USA’s helt uacceptable og vanvittige trusler og angreb på andre lande.
Derfor fortsætter vi protesterne mod baseaftalen, nu med krav om at aftalen rives i stykker, siger Jens Crumlin fra Nordjysk Enhedsinitiativ i pressemeddelelsen.
Gruppen demonstrerede også i maj 2025 foran flyvestationen.