Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Klar til stor renovering: Tiltrængt pengeindsprøjtning til centralt samlingssted

Limfjorden-og-Egholm
Foto: Vejdirektoratet.

Torsdag offentliggjorde By-, Land- og Kirkeministeriet, at der er 3,4 millioner kroner fra Landdistriktspuljen på vej til Nordjylland.

Og 642.823 af dem er på vej til Egholm.

De skal være med til at gøre det muligt at renovere øens gamle skole, der fungerer som fælleshus.

“Den gamle skole fungerer som øens eneste fælleshus og er et centralt mødested for øens ca. 50 beboere. Her afholdes sociale aktiviteter, øens samråd og fælles beslutningsprocesser – særligt vigtigt i en tid, hvor en planlagt motorvej gennem øen skaber utryghed og behov for stærkt fællesskab,” lyder det i en pressemeddelelse fra By-, Land- og Kirkeministeriet.

“Bygningen er indvendigt nedslidt, og har dårlige forhold – bl.a. akustik og tilgængelighed gør, at enkelte beboere ikke kan deltage i arrangementer. Projektet har til formål at renovere og opgradere fælleshuset, så det kan rumme flere og mere inkluderende aktiviteter,” lyder det videre.

Forbedringerne skal styrke det sociale liv og gøre det muligt at åbne huset for flere formål: offentlige arrangementer, udlån til lokale foreninger, guidede ture for naturinteresserede samt adgang til øens lokalhistoriske arkiv.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 145 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 63,7 mio. kroner.

Projektet på Egholm er ét af i alt syv nordjyske projekter, der har fået tilsagn om penge fra puljen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.