Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til ny sæson: Fårup Sommerland igen kåret til Nordens bedste

Af Emil Kjær Jørgensen

Den 27. april slår Fårup Sommerland dørene op for en helt ny sæson, hvor gæsterne blandt andet kan se frem til den helt store nyhed, Golf Øen. Det kan du læse mere om her.

Men som den perfekte opstart til den nye sæson, er Fårup Sommerland igen kåret til ”Nordens bedste sommerland” i et felt med en række andre danske og nordiske parker. Derudover er de kåret som nummer ét i en helt ny kategori – nemlig Danmarks bedste ”Familiesjov”.

Det er brugerne på det svenske børnefamilie-site, Barnsemester.se, der har kåret Fårup Sommerland som det bedste sommerland i Norden. Fårup Sommerland har igennem flere år markeret sig med internationale priser – blandt andet Europas 2. bedste forlystelsespark i 2015, 2016 og 2017.

”Det er næsten den bedste start på 2018, vi overhovedet kan ønske os” udtaler Fårup Sommerland-direktør, Per Dam i en pressemeddelelse.

Klar til ny sæson: Fårup Sommerland igen kåret til Nordens bedste

Gæsterne har stemt Fårup Sommerland til tops

Per Dam er især glad for, at det er gæsterne, der har stemt Fårup Sommerland til tops.

”I Fårup lever vi af glade gæster, så det er fantastisk, at det er dem, der kårer os i denne konkurrence. Vi betragter det som en slags ”publikums-pris”, ligesom man har i film- og musikbranchen. Det er for os et tegn på, at gæsterne synes om den samlede oplevelse hos os, både vores attraktioner og – mindst lige så vigtigt – den gæsteservice, som vores mange glade ansatte giver dem,” siger Per Dam i pressemeddelelsen.

Fårup Sommerland blev etableret tilbage i 1975, og de har årligt 600.000 gæster. Parken har især udmærket sig ved at give en fantastisk service, som gæsterne nyder til fulde – de har en gæstetilfredshed på hele 98 procent.

“Fårup har i mange år arbejdet meget fokuseret på at skabe en forlystelsespark, der er helt sin egen. De sigter hele tiden mod at gøre tingene lidt anderledes og har derved skabt en oplevelse, som skiller sig ud og konstant er i udvikling – og det kan gæsterne mærke og belønner dem for det,” siger forlystelsespark-ekspert Lars Nielsen, som er Themed Attraction Manager hos MK Illumination, der leverer konceptbelysning til bl.a. forlystelsesparker over hele verden.

Del artikel

Andre læser også