Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til mindre events: Nicolaj Lange og Brian Mørk genåbner Skråen med comedy-show

Af Michael Qureshi

Er der noget vi i den grad savner her i Aalborg, så er det alle de events, byen plejer at være fyldt med.

Men nu er der rigtig gode nyheder.

Skråen er nemlig klar til igen at tage imod gæster. Det bliver så i en mindre skala, end vi normalt er vant til, når navne som Mads Langer og Suspekt plejer at optræde på Skråen.

I første omgang genåbner Skråen for mindre events med få hundrede billetter i salg.

Det gør de 11. juni, og det allerførste bliver et comedy-show med tre sjove mænd på scenen.

Aalborg komikeren Nicolaj Lange bliver trukket ind i Brian Mørks spin af løgn og latin i et hylende morsomt show.

Med på scenen er også Randers komikeren Jimmy Lauridsen (finalist 2018 i DM i stand up), og hele showet bliver optaget som Brian mørk Show live podcast.

Klar til mindre events: Nicolaj Lange og Brian Mørk genåbner Skråen med comedy-show

Priser fra 125 kr.

Live-udgaven af Brian Mørk Show bliver meget, som man kender det fra tv og podcast, kombineret med det rene impro-vanvid, hvor hverken komikere eller publikum ved, hvad der kommer til at ske.

Dog kan vi røbe, at komikerne, som altid, må en tur i den varme stol, og blandt andet vil kunne opleves i forskellige improviserede karakterer.

Prisen er trykket i bund med 125,- pr billet plus billetgebyr på 20 kr., og der er kun 200 billetter i salg.

Alle retningslinjer følges, og der bliver længere mellem publikum, men der kommer der ikke til at være langt mellem grinene.

“Jeg glæder mig helt vildt til denne dag. Jeg savner virkelig at optræde, så det bliver helt fantastisk at komme tilbage på Skråen. Det bliver skønt at høre folk grine igen, og jeg tror, det bliver en ret vild aften,” siger Nicolaj Lange til MigogAalborg.

Hvad: Comedy-show med Nicolaj Lange, Brian Mørk og Jimmy Lauridsen
Hvor: Skråen
Hvornår: 11. juni

Du kan booke billet lige her

AALBORG SUSHI FESTIVAL – FÅ LÆKRE MENUER TIL 99 KR.

MigogAalborg har lavet en Sushi Festival som kører i denne uge. Få bl.a. 24 stykker sushi fra nyåbnede Yummi eller 18 stk. sushi fra populære Suzumi. Læs mere her

Klar til mindre events: Nicolaj Lange og Brian Mørk genåbner Skråen med comedy-show

 

Del artikel

Andre læser også