Klar til kø?: Paradis skyder sæsonen i gang med gratis is
Paradis ringer foråret ind, smider vinterjakken og vender traditionen tro tilbage med gratis is i udvalgte forretninger.
Derfor kan man lørdag 2. marts mellem klokken 11 og 13 svinge forbi sin lokale ismester og få to valgfrie kugler friskrørt is.
Her i Aalborg kan du få gratis is hele to steder.
“Lørdag den 2. marts 2024 begynder vores 16. is-sæson i Aalborg. Det fejrer vi med 2 kugler gratis is til alle fra kl. 11-13 i Algade og Reberbansgade. Vi glæder os til at se jer,” skriver Paradis Aalborg på Facebook.
Hvis du er effektiv, så er det ikke helt umuligt at nå forbi begge butikker på de to timer.
Laves af nøje udvalgte råvarer
Det trækker altid kæmpe køer af isglade danskere, når Paradis åbner for sæsonen og inviterer til gratis is.
Og mon ikke det også bliver sådan denne gang?
Tilbuddet på de to gratis kugler is gælder, så længe lager haves.
Paradis er som altid lokalt produceret med nøje udvalgte råvarer, hvilket sikrer en frisk og lækker oplevelse, som gør deres is unik og cremet.