Klar til kamp?: Nu kan du få landsholdstrøjen leveret på 30 minutter
Fodboldfeberen raser, og med Wolt kan man nu blive ’rød og hvid på tælling’ ved et par klik på mobilen.
Danske fodboldfans i landets største byer kan nemlig få den nye landsholdstrøje leveret lige til døren med Wolt.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Leveres til døren inden for 30 minutter
I samarbejde med Intersport leverer Wolt nemlig masser af rød-hvid stemning i form af den nye landsholdstrøje og et fodboldmåltid lige til døren inden for 30 minutter.
“Er du kommet for hurtigt ud af døren, så vil vi være dem, der dukker op med lige det, du står og mangler. Det gælder selvfølgelig også under VM – og på arbejdspladsen, hvor en del af os nok skal se kampene i år, da mange kampe bliver spillet om dagen,” fortæller Wolts Head of Retail, Jakob S. Bollerup, der står for Wolts samarbejder med detailbutikker over hele Danmark, og fortsætter:
“Vi ser frem til at bidrage til VM-festen herhjemme sammen med Intersport og sørge for, at både fangear og mad spiller 110% for de danske fans, når Hjulmands tropper kæmper til VM“.
Hurtig levering giver point
Landsholdstrøjen leveres fra de Intersport-butikker, der befinder sig i hhv. København, Aarhus, Aalborg, Odense og Lyngby-Gentofte, men kan landet over findes i Intersports 65 butikker.
Salgsdirektør i Intersport Thomas Just Rasmussen ser behovet for den hurtige levering hos danske sportsentusiaster – og derfor samarbejdet med Wolt som en vigtig salgsbrik, der giver point hos kunderne.
”Vi er glade for vores samarbejde med Wolt, som vi startede op i august i år, og vi ved også, at muligheden for hurtig levering gør en stor forskel for vores kunder. Mangler man en bold, en ketsjer eller våddragten, så er træningen pludselig reddet med 30-minutters levering. Og det bliver jo ikke meget større end VM, så kampagnen her var ganske oplagt,” fortæller han og tilføjer:
“Vores mission er ”wherever you take sport”, og det vil vi i dén grad leve op til. Wolt er en salgskanal, der er med til at sikre, at vi kan gøre en forskel hver eneste dag og inspirere sportsudøvere. Det skal vi naturligvis også under VM, og vi glæder os.”
Foruden levering af landsholdstrøjen får man med tilbuddet også et gratis måltid til en værdi af 100 kr., der ryger direkte ind på brugerens Wolt-konto.
”Med et tilskud til det næste bold-måltid ønsker vi at give et lille bidrag til de mange danske fodboldmåltider – hvad enten det bliver en festlig fejring efter sejr eller som et lille plaster på såret,” fortæller Jakob S. Bollerup.
VM-tilbuddet varer fra den 10. november til den 19. december og gælder den nye landsholdstrøje til 599,95 kr. for en voksenstørrelse og 549,95 kr. for en juniorstørrelse inklusive det gratis fodboldmåltid til en værdi af 100 kr., som bestilles i Wolts app senest 14 dage efter købet er gennemført.