Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Klar på en dukkert?: Så varmt er badevandet i Aalborg

Aalborg-Havnebad-1024x585

Weekenden bød på fantastisk sommervejr, som heldigvis ser ud til at fortsætte ugen ud.

Derfor er vi nok mange, der begynder at trænge til en dukkert, men så er spørgsmålet jo bare om badevandet i Aalborgs forskellige havnebassiner er varmt nok at bade i?

Vi tog temperaturen på Vestre Fjordpark og Aalborg Havnebad, der begge er genåbnet med livreddere og grønne flag.

Vestre Fjordpark

Sidste år gik vi glip af mange solskinsdage i Vestre Fjordpark, der grundet Corona først sent fik lov at fylde vand i bassinerne.

I år ser det heldigvis anderledes ud.

I hvert fald er Vestre Fjordpark nu genåbnet for fuld hammer, og det betyder blandt andet, at der både er vand i bassinerne, toiletpapir på toiletterne og kolde is i disken.

Rent praktisk betyder det, at der fra nu af vil være livreddere til rådighed hver dag mellem 10 og 19 – og i dette tidsrum er alle faciliteter ligeledes åbne.

Vandtemperaturen sagde mandag klokken 14.00 18 grader, og så kan du jo selv vurdere om det er varmt (koldt?) nok til, at du vil hoppe en tur i bølgen blå.

Åbningstider: Livreddere mellem kl. 10 og 19
Vand-temperatur: 18 grader (Mandag d. 31. maj)

Ingen tilgængelig beskrivelse.
Foto: Katerina Komselis

Aalborg Havnebad

Aalborg Havnebad, der har til huse (eller bassin?) lige ved Jomfru Ane Parken og tæt på Nytorv og Toldbod Plads, havde første åbningsdag i dag, så  livredderne er igen klar til at holde øje med de vandhunde, der har lyst til en kold dukkert uden at skulle køre den lange vej til stranden.

Fra i dag, mandag d. 31. maj, sidder livredderne klar hver eneste dag fra 10-19 – frem til uge 33, hvor åbningstiden er 12 til 18.

Havnebadet er en flydebro med en bygning samt fire bassiner, der har både børnebassin og legebassin.

Klar på en dukkert?: Så varmt er badevandet i Aalborg

Er man mere til det lidt dybere, så kan man besøge udsprings- eller motionsbassinet, hvor der er hhv. 5 og 2 meter dybt.

Da vi besøgte havnebadet mandag over middag, målte vandet hele 19 grader, som lige er en grad varmere end i Vestre Fjordpark.

Livredderne er lige nu i fuld gang med at gøre havnebadet i tip-top stand ved at fjerne alger og uønskede smådyr. Så er du bange for vandmænd og lidt tang, kan det godt være du skal vente et par dage med at hoppe i havnebassinet.

Åbningstider: Hver dag fra 10-19
Badetemperatur: 19 grader (Mandag d. 31. maj)

Klar på en dukkert?: Så varmt er badevandet i Aalborg

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.