Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan blive din: Kinesisk restaurant i midtbyen er sat til salg

Af Michael Qureshi
Foto: Nordicals
Foto: Nordicals

For præcis to år siden åbnede den kinesiske restaurant Li’s Kitchen i Aalborgs midtby.

I Borgergade nummer 4 slog man dørene op til et kinesisk spisested, der virkelig gjorde en dyd af at lave retterne så autentisk som muligt.

Bag Li’s Kitchen stod parret Liwei Zhao og Fengli Yao, som tidligere har stået bag restauranten Huameng lige ved Boulevarden.

Men nu tyder alt på, at det er slut med Li’s Kitchen i Borgergade.

I hvert fald med parret som ejere.

Har været restaurant siden 1979

Restauranten er nemlig sat til salg hos Nordicals Aalborg.

“Nu har du muligheden for at overtage central beliggenhed restaurant.

Lejemålet har fungeret som restaurant siden 1979, og nuværende ejer har drevet restaurant siden 2021,” skriver Nordicals.

Restauranten er beliggende i Aalborgs absolutte centrum i Borgergade, som er en central gade nær bl.a. Jomfru Ane Gade og Vesterå.

Gaden har udviklet sig til Aalborgs “restaurationsgade” med et stort udbud af restauranter og caféer med alt fra top gourmet, klassisk italiensk og indisk mad, hvilket sikrer stort flow af potentielle kunder.

Salgsprisen er på 700.000 kr., og den årlige leje er på 347.000 kr.

Man bestemmer naturligvis selv, om man har lyst til at drive den videre i nuværende form eller åbne som helt nyt koncept.

Du kan se salgs-opstillingen her

Del artikel