Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kinesisk fænomen indtager landet: Singles Day udløser stor søndag i Aalborg Storcenter

Af Michael Qureshi

Valentines, Halloween og Black Friday.

Der er nok af udenlandske mærkedage, som vi danskere har taget pænt til os. Nu er endnu en for alvor ved at indtage landet, og her i Aalborg markeres den også.

I morgen søndag d. 10. november hylder man Singles Day i Aalborg Storcenter.

Konceptet Singles’ Day opstod i 1993 i Kina, hvor en gruppe studerende på Nanjing Universitet ønskede at fejre og hylde singler som et modsvar til Valentines Day. Singles’ Day falder hvert år 11. november, da datoen kan skrives ene og alene af 1-taller (11/11).

Så hele søndagen kommer der til at være fyldt med gode tilbud, goodiebags, modeshow, aktiviteter for børnene og meget mere.

Alle er velkommen

Og nu tænker du sikkert – hvad så hvis jeg ikke er single? Jamen, ingen panik. Alle er velkommen, og det er igen lidt en undskyldning for at gøre en ellers almindelig søndag til noget mere glamourøst.

“I Aalborg Storcenter er Singles’ Day ikke kun for singler, men for alle – det er nemlig en dag, der står i selvforkælelsens tegn.

Det betyder gode tilbud, underholdning og fede konkurrencer. Du behøver altså IKKE at være single for at besøge os denne dag,” skriver man i en pressemeddelelse.

Til de første 400 hurtige kunder er der lækre goodiebags fra kl. 10.00, og i løbet af dagen vil der være modeshows i gangene, hvor der vises nattøj og lingeri til både herre og dame.

På Centertorvet finder du en Instagram-konkurrence, hvor der udloddes gavekort fra forskellige butikker til heldigere vindere!

Program for dagen

 
Fra kl. 10.00:
– Værter og værtinder ved indgang A uddeler goodiebags til de første 400 kunder
– Vind gavekort/værdibeviser på Centertorvet
 
Kl. 11.00 til 15.00:
– Bugislaw laver ballondyr på Centertorvet
 
Fra kl. 11.00:
– Små modeshows i gaderne – kom og kig med, når modeller viser lingeri og nattøj – til damer og herrer

Del artikel

Andre læser også