Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overtager store lokaler: Her åbner kinesisk buffet-restaurant i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto. Golden Palace i Holstrebro
Foto. Golden Palace i Holstrebro

I det nye år kan vi se frem til en helt ny kinesisk restaurant i Shoppen i City Syd.

Som nærmeste nabo til den populære burgerrestaurant Holy Cow, åbner Restaurant Tian Fu, som primært kommer til at tilbyde en stor buffet med forskellige kinesiske retter, mongolian barbecue og sushi.

“Vi er i fuld gang med at finpudse de sidste detaljer, og vi åbner efter 20. januar, så snart det hele er klar,” fortæller medejer, Ting Wang, til MigogAalborg.

De overtager lokalerne ved siden af Elgiganten, som i rigtig lang tid har stået tomme. Tidligere lå familierestauranten SPIS i lokalerne, men de fik aldrig momentum.

Nu håber man, at en ny kinesisk restaurant fylder et hul i markedet i City Syd. Det er ikke helt uerfarne kræfter, der åbner Tian Fu.

Hovedkræfterne bag den nye restaurant har nemlig i forvejen Golden Palace i Holstebro, som kører efter nogenlunde samme princip.

Overtager store lokaler: Her åbner kinesisk buffet-restaurant i Aalborg

Kinesisk buffet med retter lavet fra bunden

Lokalerne i Shoppen har plads til hele 260 spisende gæster, og selvom maden kommer til at bugne af mange forskellige retter, er der også stort fokus på, at alt er lavet efter forskrifterne.

“Vi laver alt maden selv. Vi har uddannede kokke fra Kina, og vores sushi bliver lavet i hånden af erfarne sushikokke,” fortæller Ting Wang.

Overtager store lokaler: Her åbner kinesisk buffet-restaurant i Aalborg

Overtager store lokaler: Her åbner kinesisk buffet-restaurant i Aalborg
Buffeten som den ser ud i Holstebro. Det bliver noget lignende i Aalborg.

Restauranten er lige nu i fuld gang med at blive indrettet efter kinesisk design, så den asiatiske oplevelse bliver helt gennemført.

Hvad: Ny kinesisk restaurant; Restaurant Tian Fu.
Hvor: Shoppen, City Syd
Hvornår: Åbning efter 20. januar

Del artikel

Andre læser også