Kig i gemmerne: Gymnasium i Aalborg efterlyser gamle studenterbilleder
I sidste måned efterlyste Aalborg Katedralskole nogle helt særlige billeder på deres facebookside – nemlig tidligere elevers studenterbilleder.
Og nu er gymnasiet endnu engang ude med en efterlysning.
Skal bruges til stort projekt
Efterlysningen sker i forbindelse med en installation med studenterbilleder fra Aalborg Katedralskole – helt tilbage fra 1879 og frem.
“Vi har allerede størstedelen af billederne, men der mangler desværre stadig en del, også enkelte nyere og vi håber, at nogen derude kan hjælpe os med at finde dem,” skrev gymnasiet tidligere på Facebook.
Siden er det lykkes, at få fingrene i nogle årgange, men indsamlingen er stadig ikke helt i mål. Derfor har Aalborg Katedralskole skrevet ud på Instagram for at efterlyse dem, der mangler.
Af nyere dato mangler billeder fra følgende årgange:
1974, 1977, 1992, 2003, 2004, 2006 og 2012.
Hvis du eller nogen, du kender, ligger inde med gamle studenterbilleder eller ved, hvor de kan findes, så hører Aalborg Katedralskole meget gerne fra dig på mh@katedralskolen.dk.