Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blå himmel i Skovdalen: Kesi er klar til Skovrock 2026

Af Emil Kjær Jørgensen

Skråen og Skråens Venner er klar med endnu en Skovrock annoncering, og vi kan se frem til “blå himmel” og fest i lange baner, når Kesi rammer Skovdalen til Skovrock den 21. august 2026.

Skråen har i forvejen offentliggjort Tobias Rahim, Queen Machine, Guldimund, Zar Paulo, Gnags, Lars Lilholt Band, Madsen og Poul Krebs til Skovrock 2026.

Kesi er en af Danmarks største hiphop-profiler, og han bliver ved med at sætte nye standarder. Han har for længst bevist, at han kan levere både klubhits, følsomme øjeblikke og generational anthems, og han står i dag som en central skikkelse i dansk musik. 

Med et bagkatalog fuld af tracks såsom “Bipolar”, “Blå himmel” og “Mamacita” der har sat sig fast på toppen af hitlisterne, og et ry for at skabe uforglemmelige live-oplevelser, er Kesi garant for fællessang, energi og en fest uden sidestykke. Dette beviste han til sin Royal Arena koncert der endte som en brandvarm fejring af ikke blot rapperens egen succes, men af dansk rap som helhed.  

Når han indtager sommerens festivaler, kan publikum se frem til et show, hvor nye bangers og tidløse klassikere smelter sammen – leveret med den selvsikre tilstedeværelse, der har gjort ham til en af landets mest markante artister. 

Kort sagt: Kesi er soundtracket til en generation, og hans koncert bliver et af de øjeblikke, man ikke vil gå glip af til sommer, så vi ses i Skovdalen den 21. august!

Billetsalget er netop startet

Billetsalget er netop startet! Billetter koster 295 kr. og kan købes i Salling, Aalborg, Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15–17) samt på skraaen.dk

Årets Skovrock-pakke er offentliggjort og salget er allerede skudt godt i gang.

Pakken indeholder igen i år billetter til fire forrygende koncerter i Skovdalen – og prisen er fortsat bare 595 kr. for hele pakken. Dermed får publikum mulighed for at sikre sig en sommerklar billetpakke til nogle af landets eftertragtede kunstnere.

Skovrock-pakken 2026 indeholder billetter til følgende koncerter:

  • 13. juni: Guldimund + Zar Paulo
  • 19. juni: Gnags
  • 8. august: Lars Lilholt Band
  • 29. august: Madsen + Poul Krebs

Tilbuddet gælder til og med 1. februar 2026 – eller så længe lager haves.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.