Kendte læser frække historier på scenen: Den Grå Side Live kommer til Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Sidste gang var Mogens Jørgensen special guest star
Foto: Den Grå Side Live
Sidste gang var Mogens Jørgensen special guest star Foto: Den Grå Side Live

Det lyder måske lidt plat.

Voksne mænd der sidder på en scene og læser porno-historier fra gamle dage.

Men Søren Raasted, også kendt som Aqua-Søren, har i den grad formået at gøre konceptet hylende morsomt.

Den Grå Side startede primært som en podcast, men siden er det mere blevet til et sjovt live-show. Den Grå Side Live har således netop offentliggjort de næste Tour-datoer, og her kommer de igen forbi Aalborg.

Det sker fredag d. 28. februar 2020 på Skråen, og selv om der er lang tid til, så plejer det at blive udsolgt ret hurtigt.

Søren Raasted har formået at ramme plet med at tage en række kendte, som læser højt af pornohistorier fra “de grå sider” fra Ugens Rapport.

Flere af de gæster som har været med på turnéen er navne som Jonathan Spang, Lars Hjortshøj, Simon Jul, Uffe Holm, Jan Gintberg, Søren Fauli, Frank Hvam, Anders Breinholt og mange flere.

Foto: Den Grå Side

Totalt proppet event på Skråen sidste gang

I marts gæstede Den Grå Side Live Skråen i Aalborg, hvor der var totalt proppet, og her røg selveste Mogens Jørgensen fra TV 2 Nord på scenen med en historie.

På den måde er de også gode til at inddrage lokale kendisser i byerne.

Nu kommer de altså igen i februar 2020, og billetsalget er netop gået i gang.

Selve panelet er forskellig fra by til by, og afsløres først på selve dagen.

Fem ud af seks stjerner i Århus

Tidligere i år gæstede Den Grå Side Live ligeledes Århus, og her var vores venner fra AarhusUpdate inde og anmelde showet. Sådan beskrev de blandt andet publikumsoplevelsen;

“Den første erotiske oplæsning stod Lars Hjortshøj for. Tilbagelænet på stolen og med korslagte ben fik han iPaden i hånden, og med en dyb og intens stemme læste han historien “Gjorde døtre til kvinder”.

Torben Chris var næste oplæser. “Mormor lærte mig at bolle”. En populær og grænseoverskridende historie, som flere i salen havde hørt på podcast, og som er Rasteds yndlingshistorie.

Flere gange undervejs flækkede oplæseren af grin, tog pis på handlingen, lavede forskellige stemmer eller benyttede sig af andre distancerende tricks, for at lette på det akavede øjeblik.

Et par gange demonstrerede panelet scenerne på gulvet, hvilket begejstrede publikum.

Panelet var gode til at involvere publikum og kom helt ud over scenekanten. Publikum levede sig ind i historierne, og med små opgaver til publikum kom de med udbrud undervejs. Der blev grinet højlydt, krummet tæer, og man væmmedes og undrede sig over historierne,” skrev AarhusUpdate i anmeldelsen og kvitterede med fem ud af seks stjerner.

Hvad: Den Grå Side Live
Hvor: Skråen
Hvornår: Fredag d. 28. februar kl. 20.00
Billet-info her

30 år i byen fejres: Azzurra genåbner med nyt menukort og nyrenoverede lokaler

Skrevet af: Frederikke Hougaard Hansen
Maurizio Quattromani
Maurizio Quattromani

Langt om længe er det igen muligt at forkæle sig selv med en tur på restaurant, og én af de restauranter, der i den grad har været savnet, er Azzurra.

Maurizio Quattromani var en af de første i Aalborg til at åbne en restaurant med et rustikt italiensk landkøkken, da han i 1990 for første gang slog dørene op til Restaurant Azzurra i Jens Bangs Gade.

Dét skal selvfølgelig fejres!

I hele juni måned bliver det 30-års jubilæum fejret med en masse godt til ganen, når restaurantdelen Pizza e Vino af Azzurra slår dørene op til en restaurant med både nyt udseende og nyt menukort.

Faktisk har restauranten også fået det lokale navn “Pizza e Vino” ligesom selskabslokalet “L’antipasto” samt en ny og mere iøjnefaldende indgang på hjørnet.

Tanken er, at stedet også skal kunne benyttes som vinbar, hvor man smage forskellige vine, som man efterfølgende kan købe med hjem.

Byder velkommen med Aperol Spritz

Maurizio vil gerne markere de 30 år i Jens Bangs gade, og det gør han ved at tilbyde velkomstdrinks til alle spisende gæster i restauranten hele juni måned.

”Vi tilbyder Aperol Spritz til alle vores aftengæster i restauranten hele juni måned. En italiensk klassiker, der er et hit i sommermånederne,” fortæller Maurizio.

Derudover vil der også gratis to-go-kaffe til de 300 første gæster hele juni måned.

Nye italienske specialiteter på menukortet

Azzurra fejrer ikke kun jubilæum, men også post-corona-genåbning med et helt nyt menukort i restauranten Pizza e Vino i Jens Bangs Gade.

Maurizo Quattromani åbnede Azzurra med en vision om at servere rustikke, italienske retter inspireret af de lokale landkøkkener i det sydlige Italien.

Den vision har han nu udlevet i 30 år, og han har gennem årene også udviklet Azzurra til et decideret madværksted, der kan levere alt fra dine-in, take away og catering.

Mest af alt er de dog nok kendt for deres autentiske pizzaer, der både gør det godt i restauranten såvel som på spisebordet derhjemme.

”Vores nye menukort byder på endnu flere autentiske retter fra min hjemby, Napoli. Blandt andet kan vi tilbyde pizza fritta, som er en italiensk specialitet.

Faktisk er det, som navnet antyder, stegt pizza – det skal helt sikkert prøves!” fortæller Maurizio og tilføjer:

”Derudover har vi også optimeret vores kaffeudstyr i Azzurra, Jens Bangs Gade. Vi serverer friskbryggede italienskristede bønner – virkelig kvalitetskaffe.”

Den friskbryggede kaffe, der sender italienske noter hele vejen hen langs Reberbansgade kan nydes både i restauranten og to-go.

Det nye menukort er gældende i restauranten Pizza e Vino i Azzurra, Jens Bangs Gade, mens jubilæumstilbuddene gælder i Restaurant Azzurra i Jens Bangs Gade og Azzurra Nordkraft.

På grund af de afstandspåbuddene, har Azzurra Nordkraft valgt kun at åbne for restaurantbesøg i Kedelhallen og på den udendørs Terrasse, således take away-kunder stadig kan betjenes.

Perfekt til sommervarmen: Café Peace er klar med drinks to-go

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Solen har skinnet ufortrødent fra en skyfri himmel de sidste mange dage, og det ser ikke ud til, at resten af pinsevejret skuffer.

Det har fået mange til at krybe ud af corona-hulerne og nyde byen under åben himmel – naturligvis med behørig afstand, som skrevet står.

Af samme årsag kunne det næsten heller ikke være mere belejligt, at Café Peace på Boulevarden nu er klar med lanceringen af deres nye sommerkoncept: Drinks to-go.

Café Peace er i forvejen kendt og elsket for deres drinksmenu, men nu kan du altså også tage dem med på farten.

For vores kære læseres skyld, testede vi naturligvis konceptet i dag, pinsesøndag, hvor vejret var fuldstændig perfekt til en drink (eller to, eller tre) ved havnen.

Drinksene bliver leveret i to-go krus, men der er ikke sparet på hverken pynt, finesse, friske råvarer … og heller ikke alkoholen; alle drinks er med 4 cl alkohol.

Vi bestilte klassikeren Strawberry Daiquiri med Absolut vodka, frosne jordbær, limesirup, rørsukker og friske jordbær, en Gin Hass med Beefeater London dry gin, mango sirup, Lemon sodavand, frisk lime, en Københavner Stang med Absolut vodka, friskpresset appelsinjuice, vanilje, ananassirup og flødeskum og en Mojito med Havana club 3 års, mynte, frisk lime, rørsukker, danskvand.

To for éns pris torsdag – lørdag

Fire drinks var nok til, at mindst én af os blev godt bedugget, og alle drinksene var perfekt afstemt – hverken for søde eller for stærke i smagen. Københavnerstangen var især helt genial, og smagte FARLIGT godt.

Derudover kan du vælge mellem alt fra Dark ‘N Stormy, White Russian, Espresso Martini, Pina Colada, Tom Collins og bloggerdrinken over dem alle: Aperol Spritz.

Prisen for drinksene starter på 85 kr.

Drinksene kan bestilles to-go hele dagen, og kigger du forbi efter kl. 21 (torsdag-lørdag), så får du endda 2 for éns pris.

Nyt menukort betyder også nye cocktails på vores drinkskort🥂✨ Bl.a har vi fået Lillet – den tidsløse aperitif, som er…

Slået op af Cafe PeaceOnsdag den 4. marts 2020

 

Hvad: Drinks to-go
Hvor: Café Peace, Boulevarden
Hvornår: Hele sommeren

Du kan selv dykke ned i drinkskortet her.

Burger Week hos Bogø

Sammen med Bogø laver vi her på MigogAalborg Burger Week – den løber fra 1. – 7. juni. Få en valgfri burger fra menukortet, fritter og dip til 50 kr. (plus billetgebyr) – læs mere og bestil her

Masser af lækkerier: Fem ting du skal smage på Aalborg Streetfood

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

18. maj genåbnede Aalborg Streetfood med masser af nyheder – både i form af nye madboder, men også nye tiltag med fokus på oplevelser som eksempelvis en arkadehal, brætspilslounge og meget mere.

På madfronten kan vi nu nyde gensynet med flere af de populære “gamle” street food-boder. Eksempelvis Desserten og Duck It …men der er også plads til flere nyheder.

Der er blandt andet kommet en bod med srilankansk street food med navnet The Dosa Spot, en ny pasta-bod, jamaikansk street food i boden On Fyah og så ikke mindst Stegt Flæsk-boden.

Pinsevejret har været fuldstændig forrygende i Nordjylland, og det kunne også ses hos Aalborg Streetfood, da vi besluttede at lægge vejen forbi i dag, søndag eftermiddag.

Der var masser af mennesker, masser af højt humør, og selvfølgelig masser af håndsprit.

Det her SKAL du smage

Der er hele 16 boder at vælge imellem, og det geniale ved streetfood-konceptet er jo netop, at man kan vælge lige den ret, man ønsker og dele den med familie og venner – både inde og ude i det gode vejr.

De mange valgmuligheder gør det naturligvis også meget (MEGET!) svært at udpege yndlingsretter.

Vi valgte helt simpelt at gå et par omgange blandt boderne, og udvalgte de fem retter, som vi blev mest fristet af i dag.

Vi startede naturligvis med en omgang fisk (vi er vel tæt på vandet) i to varianter. Første ret var en klassisk omgang Fish & Chips fra The Fish Project til 95 kr.

Noget andet, som vi elsker ved streetfood-køkkenerne er, at man kan observere de dygtige kokke lave maden. Her var det for eksempel betryggende at se, at fisken var helt frisk og blev paneret og friteret til bestilling.

Det kunne bestemt også smages, og den obligatoriske tartarsauce løftede den op til én af vores absolutte favoritter i dag.

Og apropos fisk …

Sushi er jo altid et sikkert hit, og det kan du også stadig få på Streetfood i boden Street Sushi – Sushi & Wagyu burger.

Til 125 kr. fik vi 8 stk. Sushi Salmon Teriyaki med Gyoz.

Det tog cirka 10 minutter fra bestiling til de frisklavede stykker stod foran os. Smagen sad lige i øjet, og risene var dejligt luftige og tilpas sur/søde. Gyozen var helt suveræn!

Fra frisk fisk til fed and

Duck it er stadig en af de mest populære boder på Streetfood, og det forstår man godt, når man smager deres Duck And Chips, hvor fritter (friteret i andefedt!) møder det møreste andekød og en lækker sauce.

Prisen er høj (80 kr.), men smagen er stadig fuldstændig forrygende.

Vi elsker gris i det her land, og du kan så sandelig få tilfredsstillet din trang på det nye Streetfood. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at bestille en Flæskestegsburger fra boden Flæskesteg til 75 kr.

Du bestiller naturligvis brun sauce til din burger (+ 10 kr.), som du kan hælde ud over din burger ved bordet (husk at optage det til Instagram!).

Kan du ikke få gris nok, kan du lægge vejen forbi den helt nye bod Stegt Flæsk, hvor du kan bestille helt tre slags forskellige slags stegt flæsk (almindelig, BBQ eller chili).

Vi bestilte en omgang BBQ flæsk med rødbeder til 95 kr.  – som naturligvis også bestod af masser af kartofler og tyk persillesovs.

BBQ-smagen kunne godt have været lidt mere powerfuld til vores smag, og persillesovsen var lidt for tyk, men det stegte flæsk var til gengæld stegt til perfektion.

Alt i alt et positivt gensyn med Aalborg Streetfood, hvor der igen er fuld af liv og mad fra alle verdenshjørner.

Følgende madboder står klar på det nye Aalborg Streetfood

Fish & Chips

Pizzeria de Amicis

Stegt flæsk

Spyd & Pita

Burgers & Shakes

Pulled Duck

Flæskesteg

On Fyah – Jamaican Street food

Bangkok Thai Kitchen

Indisk

Street Sushi – Sushi & Wagyu burger

The Dosa Spot

Dim Sum

Confusion Street Food – Sandwich & Wrap

Marrakech Street Food

Desserten

Arkadehal, brætspil og stort lounge-område

Ud over nye madboder i Aalborg Streetfood – Køkkenfabrikken er der også sket en helt masse med de omkringliggende arealer.

Som vi skrev tilbage i marts, har de nye ejere store planer med Street Food-området, hvor fokus er på oplevelsesøkonomi.

Der er blandt andet blevet plads til et loungeområde med fokus på brætspil, hvor man kan mødes med familie og venner .

Derudover er der også det populære Shuffleboard, som allerede er populært i andre storbyer som København og Oslo.

Vi kan også se frem til et stort koncertomåde, to karaoke-rum og en arkade-hal, hvor væggene allerede er blevet udsmykket med diverse spilfigurer som Mario og Sonic.

Burger Week hos Bogø

Sammen med Bogø laver vi her på MigogAalborg Burger Week – den løber fra 1. – 7. juni. Få en valgfri burger fra menukortet, fritter og dip til 50 kr. (plus billetgebyr) – læs mere og bestil her