Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tapas, vin og hygge: Kendte kræfter åbner ny vinbar i midtbyen

Tilbage i april kunne vi afsløre, at Thilde og Thomas Nedergaard Kristiansen, der er ejerne af NK Gruppen – kendt for Kaffebaren kæden, Teatercaféen og Friis Streetfood, havde købt Gravensgade 7 i centrum af Aalborg.

I flere måneder har håndværkere haft travlt med at forvandle lokalerne– og nu er Thomas og Thilde endelig klar til at afsløre, hvad der skal ske i lokalerne.

I starten af september åbner Vin & Venner i lokalerne – en hyggelig oase med plads til grin, gode samtaler og smagfulde oplevelser i uformelle rammer.

Det meddeler de i en pressemeddelelse.

Det bliver ikke en klassisk vinbar der slår dørene op, når Vin & Venner byder de første gæster indenfor.

Her er stemningen mindst lige så vigtig som smagen, og menuen rummer meget mere end vin.

Her finder du også craft beers, drinks og cocktails, samt et godt udvalg af mad som f.eks. tapas og social dining med små lækre serveringer, blandt de elementer, der definerer barens uformelle, men gennemførte univers.

Tapas, vin og hygge: Kendte kræfter åbner ny vinbar i midtbyen
Thilde og Thomas

Med Vin & Venner udvider Thomas og Thilde nu porteføljen med et nyt samlingspunkt i det stemningsfulde Gravensgade.

“Vi har skabt et sted, hvor man både kan kigge forbi til et enkelt glas og ende med at blive hængende hele aftenen. Stemningen er afslappet, maden indbyder til deling, og vinen er valgt med hjertet – præcis som selskabet” – fortæller Thilde, medstifter af Vin & Venner.

Social dining og lækre drikke i klosterets baghave

Vin & Venner har hjemme i et charmerende lokale i Gravensgade ved Aalborgs nye voksen ”gå ud område” – og med Aalborg Kloster som nærmeste nabo.

Et sted med masser af liv i og sjæl.

På menuen finder man et bredt udvalg af vin fra hele verden, craft beers og cocktails – samt et udvalg af gourmet sandwiches, tapas, oste, pizzaer, parmesan pommes med lækre dips og små lækre hapse-retter – alt serveret så det er nemt at dele.

Vin & Venner er bygget op omkring idéen om fællesskab og nærvær. Her er plads til både vennegrupper, par på date, forretningsmøder og spontane drop-ins.

”Vi ønsker et sted man har lyst til at vende tilbage til igen og igen,” fortæller Thomas, medstifter af Vin & Venner.

Det handler om at nyde, være sammen og skabe gode oplevelser. Et sted, hvor vin og venner mødes.

“Vi er allerede godt i gang med at sætte det nye hold, men der er stadigvæk mulighed for at blive en del af personaleteamet.

Dette både som tjener/bartender, og går du med en ”leder i maven” kigger vi også efter den rette profil, som vil være med til at lede og inspirere det dejligste personale på Aalborgs nye hyggelige sted.”

Er du interesseret, kan du sende en ansøgning til: job@nkgruppen.nu.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.