Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt kunstner står bag: Her kan du se det nye gavlmaleri i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: KIRK Gallery
Foto: KIRK Gallery

I sidste uge kunne vi berette om, at endnu et unikt gavlmaleri var undervejs i Aalborg. 

Den verdenskendte kunstner INTI fra Chile har arbejdet intenst på et helt nyt kunstværk på gavlen på Nørregade 31, og nu kan alle forbipasserende nyde synet af det endelige resultat.

Om det nye gavlmaleri ‘TAIÑ MAPU / Our Land’ i Aalborg fortæller den chilenske kunstner:

“Da jeg startede på dette gavlmaleri i Danmark (et land kendt for dets udbredte miljøpolitikker), fortsætter Mapucha Folket i Chile deres historiske kamp for deres land. Gavlmaleriet i Aalborg er hermed et udtryk for den fælles kamp ført af de to lande.

Hvor der umiddelbart mest synes at eksistere forskelle vedholder begge lande et respektfuldt forhold til landet vi lever i, og som er en del af os.

I dag, mere en nogensinde, understreger maleriet vigtigheden af at lære fra de, som lever i balance med vores økosystem.”

Kendt kunstner står bag: Her kan du se det nye gavlmaleri i Aalborg
Foto: KIRK Gallery

En verdenskunstner har sat sit aftryk

Navnet INTI (Inti Castro f. 1982) betyder sol på det indianske sprog Quechua, og solen begyndte netop at skinne da INTI ankom til Aalborg.

Med navnet INTI drages samtidig  referencer til kunstnerens rødder fra Chile.

Kendt kunstner står bag: Her kan du se det nye gavlmaleri i Aalborg
Foto: KIRK Gallery

Hans store gavlmalerier kan i dag opleves verden rundt, og er ofte kendetegnet ved stærke farver, som fra et latinsk karneval, mikset med en underfundig energi fra de oprindelige sydamerikanske kulturer udtrykt i et kontrolleret teknisk slående strøg.

Det har længe været et stort ønske at få kunstneren til Aalborg, hvorfor det er første gang, han udfører et værk i Danmark.

“Vi er rigtig stolte over, at så stort et navn på Street Art scenen er kommet her til Aalborg og laver det næste store gavlmaleri,” har Lene Kirk fra KIRK Gallery tidligere udtalt.

Du kan se en oversigt over alle gavlmalerier i Aalborg her

Del artikel

Andre læser også