Kendt kosmetisk klinik er kommet til Aalborg: Your Age holder stor åbningsreception


Der er efterhånden mange af os, der er begyndt at få øjnene op for at kosmetiske behandlinger ikke kun er noget, der er forbeholdt Hollywood-stjerner eller en særlig elite, men faktisk kan benyttes af alle.
Om man ønsker at udglatte rynker, fjerne karsprængninger, reducere fedtdepoter, forstørre læberne eller noget helt femte er fællesnævneren, at det er et helt legalt ønske at ville ligne den bedste udgave af sig selv.
Frygten for fejlslagne eller overdrevne resultater kan dog være nok til at holde mange tilbage fra at begive sig ud i den fagre nye verden af kosmetiske behandlinger, især hvis det er første gang, man kaster sig ud i det.
Hvis du er en af dem, der tøver – eller er du på udkig efter en ny, kvalitetssikret klinik – er der heldigvis rigtig gode nyheder.
Your Age, Jyllands største kosmetiske klinikkæde, er endelig kommet til Aalborg og har slået dørene op på Østerågade 11, 1 sal, hvor du allerede nu kan modtage behandling.
Klinikken er specialister i naturlige resultater, og alle de kosmetiske behandlere er specialuddannede hudlæger og sygeplejersker, som har tusindvis af behandlinger bag sig.
Er du ikke helt sikker på, hvilke behandlinger er relevante for dig, eller hvor du overhovedet skal begynde, kan du booke en gratis konsultation, hvor du modtager rådgivning af en behandler helt uforpligtende.
Fokus på gode og troværdige oplevelser
Your Age findes allerede i Aarhus, Silkeborg og Herning og er nu kommet til Nordjylland; en beslutning som ejer og kosmetisk sygeplejerske Rikke Thorsen er ovenud lykkelig for.
”Det er fantastisk at komme til Aalborg.
Jeg oplever, at alle i byen er imødekommende og venlige, og vi vil gerne tilbyde en service, der netop matcher aalborgenserne,” fortæller Rikke Thorsen, da vi besøger hende i de smukke lokaler på en af Aalborgs mest centrale adresser.
Konceptet hos Your Age må bestemt også siges at matche det nordjyske mindset – det handler nemlig om at levere gode og troværdige oplevelser.
Med et kundekartotek, der bugner af stamkunder, må det siges at være en tilgang, som i høj grad virker.


Sælger usynlig vare
Spørger du Rikke Thorsen, hvad opskriften bag succesen er, er hun hurtig til at pointere deres professionelle rådgivning og ikke mindst de naturlige resultater:
”Mennesker er forskellige, og derfor tilpasser vi alt til den enkelte.
Vi afsætter meget tid til konsultationer, behandlinger og den efterfølgende kontrol, så kunderne altid føler sig godt tilpas og passet godt på.
Og så er vi specialister i naturlige resultater,” pointerer hun.
Faktisk er resultaterne så naturlige, at Rikke Thorsen beskriver sit job som at ”sælge en usynlig vare”.
Det er bl.a. behandlinger som Restylane, Botox, Ultherapy (hudstramning uden kirugi) og Cool Tech fedtfrysning, der dagligt udføres med så stor sikkerhed og diskretion, at omverdenen ikke vil lægge mærke til, at du har modtaget behandling.

Åbningsreception med Lene Beier
Åbningen i Aalborg skal selvfølgelig fejres med stil, og derfor inviterer klinikken alle til åbningsreception fredag den 25. oktober fra kl. 16.30 til 18.30 i Your Age’s lokaler.
De første 150 gæster modtager goodie-bags til en værdi af 1500 kr, og derudover vil der også være konkurrencer med flotte præmier samt forskellige åbningstilbud.
Som noget helt særligt vil TV-vært og Your Age ambassadør Lene Beier dele ud af sine erfaringer med skønhedsbehandlinger.
Til receptionen kan du også møde ejer Rikke Thorsen samt klinikchef i Aalborg og kosmetisk sygeplejerske Heidi Schmidt.
Kan du ikke nå med til åbningsreceptionen, skal du ikke snydes for et godt tilbud.
I hele oktober og november tilbyder Your Age 25% på alle af Aalborg klinikkens behandlinger.
Læs mere om Your Age på deres hjemmeside.