Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Første sted i Danmark: Kendt hotelkæde åbner i Gaden

DanCenter, som de fleste kender for ferieboliger i hele Norden, rykker nu for alvor ind på hotelmarkedet.

Og det første danske hotel åbner lige her i byen: DanCenter Hotel Jomfru Ane i hjertet af Aalborg.

Hotellet ligger midt i ikoniske Jomfru Ane Gade, hvor gæsterne træder direkte ud til caféer, restauranter, barer og byliv, samtidig med at der er gåafstand til både havnefronten, shopping og kulturtilbud.

Åbningen i Aalborg er den første i en række planlagte hotelåbninger i Danmark, hvor flere allerede er i pipeline til det kommende år.

Første hotel i Danmark

Hotellet drives på en langsigtet managementaftale, der skal sikre en gennemført rød tråd i både drift, design og gæsteoplevelse.

”Med DanCenter og PRISM-netværket i ryggen kan vi kombinere lokal aalborgensisk gæstfrihed med styrken fra en international platform.

Vi er stolte af at være det første hotel i Danmark, der åbner under denne nye portefølje, og vi glæder os til at give både aalborgensere og tilrejsende en moderniseret og teknologidrevet hoteloplevelse i byen,” siger Christian Abildgaard og René Sørensen, ejere af DanCenter Hotel Jomfru Ane.

Første sted i Danmark: Kendt hotelkæde åbner i Gaden

DanCenter er i forvejen et stærkt navn inden for ferieboliger i Norden, og satsningen på hoteller er næste skridt i en større europæisk strategi.

Ambitionen er at opbygge en stærk og bæredygtig hotelportefølje i Europa under brands som DanCenter, Belvilla, SUNDAY og Palette, med særligt fokus på markeder som Tyskland, Belgien og Danmark.

Flere nye hoteller på vej i Tyskland og Belgien

Internationalt er koncernen allerede godt i gang.

I Tyskland er der netop åbnet tre hoteller: Sunday Hotel Schwarzbachtal Hideaway i Sachsen, Bernsteinsee Hotel og Ferien by Palette Resorts i Sassenburg og Belvilla Kaiserhof Feldberg i Baden-Württemberg.

I Belgien har koncernen åbnet sit første hotel, Belvilla Au Coeur d’Alle, i den naturskønne by Alle.

Om DanCenter:

DanCenter er en del af den europæiske ferieboligkoncern OYO Vacation Homes (OVH), der står bag fuldservicebrands som Belvilla, CheckMyGuest og DanCenter samt online markedspladser som Traum-Ferienwohnungen.

OVH er en del af den globale rejseteknologivirksomhed PRISM, som opererer i mere end 35 lande.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.