Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blev kendt fra Jesus og Josefine: Nu er han aktuel i Fyrtøjet

Af Stine Kjølby Christensen
Foto:  Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset

Den 31. januar fandt en eventyrlig premiere sted på Aalborg Teater.

Sæsonens skoleforestilling blev nemlig fløjtet i gang, og i år kunne de 400 fremmødte elever se frem til at opleve ét af H.C. Andersens mest elskede eventyr, Fyrtøjet.

Inden stykkets start var de mange skoleelever linet op i rækker og udbruddene “Hvornår starter filmen?!” vidnede om, at de virkelig så frem til oplevelsen.

Blev kendt fra Jesus og Josefine: Nu er han aktuel i Fyrtøjet
Foto: Lars Horn / Baghuset

Forestillingen nåede da også kun lige at blive fløjtet i gang før latteranfald, og en insisterende hujen bredte sig i salen; og for mange af børnene virkede det også til at være en overraskelse, at der faktisk var vaskeægte mennesker på scenen.

Fra B-boy til soldat

Én af de “vaskeægte mennesker” er Sebastian Aagaard-Williams. Han spiller nemlig hovedrollen, som den grådige soldat, der ender med at score både prinsessen og det halve kongerige.

Sebastian er efterhånden en erfaren herre inden for skuespillerfaget og blev for alvor et kendt ansigt, da han i 2003 medvirkede i MGP i gruppen B-Boys og samme år fik en guddommelig hovedrolle i julekalenderen Jesus og Josefine.

Blev kendt fra Jesus og Josefine: Nu er han aktuel i Fyrtøjet

Men selvom Sebastians publikum primært har været i det unge segment, så er Fyrtøjet faktisk hans første egentlige børneforestilling – og det har bestemt ikke været kedeligt.

“Vi har haft et heftigt prøveforløb, hvor det hele er gået meget hurtigt med forberedelserne – vi har derfor ikke haft så meget mulighed for at teste vores historie på børn – men modtagelsen har været så vild!” fortæller Sebastian et par dage efter premieren.

“Det er virkelig kommet bag på mig, hvor vilde deres reaktioner har været. Især i forhold til ting, som ville være ubetydelige i en voksenforestilling … de er helt på og reagerer på nærmest alt, vi gør på scenen.”

Blev kendt fra Jesus og Josefine: Nu er han aktuel i Fyrtøjet
Foto: Lars Horn / Baghuset

Akrobatik, posttraumatisk stress og et studie i demokrati

Modsat mange andre af teaterets produktioner er Fyrtøjet rent scenografisk skåret helt ind til benet. I stedet bruger skuespillerne masser af kropssprog og simple rekvisitter til at fortælle historien.

Og der er altså kontant afregning ved Kasse 1, hvis de kræsne publikummer ikke skulle finde historien spændende.

Samtidigt betyder de mange reaktioner også, at skuespillerne må tilpasse sig den enkelte forestilling og ind i mellem kaste sig ud i improvisationens kunst.

“Halvdelen af forestillingen er jo bare deres reaktion, fordi de virkelig er en aktiv del af forestillingen. Det bliver nærmest et studie i demokrati, fordi de sidder og råber med. Det er virkelig spændende at opleve.”

Blev kendt fra Jesus og Josefine: Nu er han aktuel i Fyrtøjet
Foto: Lars Horn / Baghuset

Historien om soldaten er skrevet i 1835 og må siges at indeholde moraler, der ikke ligefrem er børnevenlige i dag.

I den oprindelige historie måtte hele hoffet faktisk lade livet, fordi de satte sig imod, at prinsessen skulle giftes med en “simpel soldat” …

“Altså, vores soldat er jo faktisk rimelig skør i hovedet, og man kunne godt forestille sig, at han lider af en form for posttraumatisk stress efter krigen,” forklarer Sebastian med et grin.

“Han møder en tilfældig heks på gaden, som han indgår en aftale med: Han får alle de penge, han vil, hun får sit fyrtøj.

Da han kommer op af træet igen, spørger han hende, hvad hun skal bruge det til – hvilket hun selvfølgelig ikke synes, vedkommer ham.

… Og så hugger han altså bare hovedet af hende og beholder det selv.”

Blev kendt fra Jesus og Josefine: Nu er han aktuel i Fyrtøjet
Foto: Lars Horn / Baghuset

Aktuelle og tankevækkende moraler

Så selvom historien kredser om en til tider kynisk, stalkeragtig og grådig soldat, så indeholder den samtidigt tankevækkende moraler, der også er aktuelle i dag.

“Vi har brugt meget tid på at undersøge, hvem soldaten og prinsessen også er.

I virkeligheden er de jo også to individer, der ikke lige passer ind i den konservative verden.

De er dog begge gode til ikke at bukke under for normerne og i stedet være oprørske overfor de mennesker, der forsøger at få dem til at passe ind.

Dette kommer dem heldigvis til gode i sidste ende, og de ender selvfølgelig også med at leve lykkeligt til deres dages ende.

Ligesom det skal være.” slutter Sebastian.

Det er ikke kun skolebørn, der kan få glæden af at se Fyrtøjet.

I vinterferien kan både børn, forældre og bedsteforældre opleve forestillingen på teateret.

Den spiller desuden i dagstimerne, så sengetiderne stadig kan passes. 

Du kan sikre dig dine billetter lige her.

Del artikel

Andre læser også