Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Italiensk aften i Aalborg: Kendt journalist og forfatter besøger Quist Wine

Af Stine Kjølby Christensen

Den 22. oktober 2023 bliver sandsynligvis en aften, man vil huske hos Quist Wine i Aalborg.

Denne søndag aften får vinbarens gæster nemlig mulighed for at møde den kendte journalist og forfatter Eva Ravnbøl, som har fungeret som korrespondent i Italien for TV2 og har gjort sig bemærket med bogen “GUD ER ITALIENER.”

Nu har bogen fået en lillesøster. Nemlig en italiensk kogebog med navnet “GUDS EGET KØKKEN”.

Smagsprøver og vin

På aftenen vil Eva derfor kigge forbi til una Chiacchierata, også kaldet en sluddersladder, om sin nye italienske kogebog, der selvfølgelig også er smagsprøver fra.

Quist Wine er vært for et glas vin – italiensk, naturligvis.

Her kan bogen også købes for 350 kr., og inkluderet er en personlig hilsen i fra Eva Ravnbøl.

Ønsker du at deltage, skal du blot reservere plads på dette nummer, hvor bogen også kan forudbestilles.

Fælles kærlighed for Italien

Relationen mellem Quist Wine og Eva Ravnbøl går flere år tilbage, og naturligvis er det jo den fælles kærlighed for Italien, der har bragt dem sammen.

“Forhistorien er, at vi i forbindelse med Evas tidligere bogudgivelse forsøgte at få hende på besøg i vinbaren.

Det lykkedes ikke dengang, men i sommer fik vi så kontakt igen, hvor hun hviskede mig i øret, at der var en kogebog på vej – og at hun i den forbindelse gerne ville komme forbi os,” fortæller Kim Quist.

Italiensk mekka i Aalborg

Besøget fra Eva Ravnbøl håber Kim og Lene Quist bliver første destination på rejsen mod at arrangere endnu flere italienske happenings på Budolfi Plads.

“Vores mission med dette arrangement er, at vi fremover gerne vil andet end “kun” at servere gode, italienske vine for vores gæster, men også gøre det til et lille italiensk mekka i Aalborg.

Her håber vi på at kunne inddrage forskellige italienske aktiviteter fremover, såsom foredrag, kurser og lignende,” fortæller Kim Quist.

Første event bliver altså dette med fantastiske Eva, og da der er meget begrænsede pladser, gælder det om at booke i god tid.

Del artikel

Andre læser også