Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Hvis man følger regelmæssigt med på MigogAalborg, er man vist ikke i tvivl om, at byen er i en rivende udvikling.

Små specialbutikker såvel som store kæder sniger sig ind i bybilledet, og nu kan vi altså byde endnu en stor spiller velkommen i familien.

I morgen slår modekæden Kings & Queens dørene op i Shoppen til, hvad der sandsynligvis bliver et ægte kongerige for Aalborgs dedikerede fashionistaer.

Med mærker som Calvin Klein, Levis, Hilfiger og Minimum er man uden tvivl klar til at tage aalborgenserne med storm.

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Første butik i Nordjylland

På trods af at den populære kæde har eksisteret i 11 år, bliver denne butik alligevel den allerførste af sin slags i Nordjylland.

”Vi har haft byen i sigte længe, da mange af vores kunder har efterspurgt en butik i Nordjylland,” fortæller distriktschefen A.C. og fortsætter:

”Det har dog været en udfordring for os at finde et lokale, som kunne rumme os, men nu er vi altså klar til at åbne op for intet mindre end 850 kvadratmeter.”

I forlængelse af Kings & Queens kan Shoppen samtidig byde velkommen til en helt ny og eksklusiv VILA.

”Der bliver direkte gennemgang til den eksklusive VILA i et spritnyt koncept. Butikken er designet fra et skandinavisk synspunkt, hvor naturlige materialer vil præge indretningen.

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Det er dejligt at være tilbage i Shoppen og nu med denne spændende udfordring som butikschef,” siger Christina Helleberg, som tidligere har været ansat i Bahne.

Helt klar til åbning

MigogAalborg besøger butikken dagen før den store officielle åbning, men stemningen er hverken panisk eller presset i den kæmpestore butik.

Stemningen er høj, bøjlerne skinner, og nyheder fra de største brands ligger allerede og lokker på hylderne.

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Michael Pedersen, som har fået titlen som butikschef i Kings & Queens, glæder sig utroligt meget til at kunne præsentere kæden for aalborgenserne.

”Kings & Queens er en spændende multibrand-store med noget for alle. Jeg synes, at Aalborg har manglet sådan en butik som os. Uanset om du er 15 eller 50 år, så har vi noget for enhver smag.

Vi bestræber os også hele tiden på at kunne være først med nye mærker og trends, så kunderne aldrig går skuffede herfra,” fortæller han.

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Gode åbningstilbud

Det er altså fra i morgen fredag 29. september, at du kan kigge indenfor i det splinternye Kings & Queens og VILA.

Butikken åbner klokken 10.00, og i den anledning vil der være op til 25% rabat på udvalgte varer.

Derudover vil der være mulighed for at shoppe løs i hele centeret helt frem til klokken 22.00, da Shoppen samtidigt afholder Open by Night.

Kendt fashion-kæde på plads: I morgen åbner ny kæmpe butik i Aalborg

Del artikel

Andre læser også