Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

At tænke som en morder: Kendt efterforsker holder foredrag i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Det har aldrig været mere populært at lytte, læse og se krimi og især true crime har vundet sit indpas i danskernes nyfundne fritimer.

Men når verden engang åbner op, og du har skam-set alle krimiserier der findes på diverse streamingtjenester, bliver der også mulighed for at komme endnu tættere på den skræmmende virkelighed, der eksisterer uden for hjemmets fire vægge.

Opklaringen af et mord stiller enorme krav til efterforskerne, der i det omfattende opklaringsarbejde må benytte sig af alt fra moderne kriminalteknik til deres psykologiske sans for at sætte sig i gerningsmandens sted. Det er helt afgørende, at efterforskerne nærmest kan tænke som en morder, når et mord skal opklares.

Alt dette og mere kan du blive klogere på, når Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef i Rejseholdet, gæster Aalborg med sit foredrag “Mord!”.

At tænke som en morder

Den 14. september 2021 indtager han Europahallen og tager herefter publikum med på en mental rejse ind i sindet på en morder.

Her vil det altafgørende spørgsmål selvfølgelig også blive forsøgt besvaret: Hvorfor?

Bent Isager-Nielsen har allerede en lang række bøger på “samvittigheden”, og det bliver med udgangspunkt i disse, at han giver eksempler på virkelige mordsager – og ikke mindst deres opklaring.

Her vil du blandt andet blive klogere på afhøringsteknikker, retsmedicin og gerningsmandsprofiler – så medbring notesblokken, din nysgerrighed – og måske en tryg hånd at klemme, hvis det hele bliver lidt for uhyggeligt.

Billetten koster 195 kr. og kan købes lige her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.