Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Akut brug for hjælp: Kattens Værn søger plejefamilier

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Kattens Værn
Foto: Kattens Værn

Killingesæsonen er nu i gang.

Selvom vi blot er i starten af sæsonen, mangler Kattens Værn i Aalborg allerede plejefamilier – og det er ret akut.

“Vi har gode plejefamilier allerede, som vi sætter stor på – men vi har simpelthen brug for flere.

I skrivende stund har vi tre hold killinger siddende, som vi ikke kan finde ledig pleje til, og der kommer endnu flere ind resten af året,” fortæller Celine Brunsgaard, internatleder ved Kattens Værn.

For at blive plejeforældre kræver det, at du er villig til at åbne dit hjem (og hjerte), at du har en bil, og at du kan passe killingerne indtil de skal retur til internatet til formidling.

Hvis du er interesseret i at hjælpe Kattens Værn i Aalborg, kan du sende en mail til aalborg@kattens-vaern.dk.

Derfor er det vigtigt med plejefamilier

Hvert år er det samme problem.

Der fødes mange killinger af herreløse hunkatte, som bringes til internater rundt i hele landet.

Nogle af killingerne er nyfødte, andre er lidt ældre, men fælles for alle er, at de først er klar til adoption, når de er 12 uger gamle.

Det betyder, at internatet hurtigt fyldes med kattemødre og killinger, som slet ikke er klar til adoption.

“Det er vigtigt, at kattene socialiseres i et hjem, så de præges positivt på mennesker og alle hverdagens gøremål.

Ydermere er der ikke plads på internatet til de mange kattemødre og killinger gennem sæsonen, så det er helt afgørende, at vi kan sende dem i pleje,” forklarer Celine yderligere.

Når man er plejefamilie for Kattens Værns katte, sørger internatet for al forplejning og udstyr – man skal blot have adgang til bil.

Kattens Værn Aalborg søger både plejefamilier med og uden dyr i hjemmet. Dog er det lige nu mest folk uden dyr, der kan passe kattemor og killinger.

“Det er sjovt, hyggeligt og utroligt underholdende at være plejefamilie. Man giver kattene den bedste start i livet og sikrer, at der er plads på internatet til at hjælpe flere herreløse katte,” slår Celine fast.

Læs mere om Kattens Værn her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien