Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra Dubai til Aalborg: Endnu en butik åbner i Gravensgade

Katcha-2-1024x614

Hvis du er gået igennem Gravensgade i løbet af det seneste år, har du nok lagt mærke til, at mange nye butikskoncepter popper op i de tomme lokaler, der førhen prægede gaden.

Bare i løbet af det seneste år er der både åbnet en vinbar, en isbutik, en blomsterforretning – og flere andre.

Og nu åbner Katcha, som er et smykkeunivers, i de gamle lokaler ved siden af Papirhuset.

Åbningsdagen bliver allerede på mandag, og derfor er der fuld gang i forberedelserne bag de store glaspartier.

38-årige Charlotte Hansen fra Aalborg er indehaveren, og hun har brugt de sidste par uger på at blive klar til sin store åbning.

“Jeg glæder mig til på mandag, men jeg har også en del arbejde foran mig,” siger hun, da vi fanger hende i lokalerne onsdag eftermiddag.

“Det har været en gammel optiker, så væggene er pakket ind i glas. Der skal folie på, og så skal der males og pyntes,” siger hun med et smil.

Men selvom det betyder lange aftener og tidlige morgener for den 38-årige iværksætter, er det, det hele værd.

Klarer det alene

Da hun åbnede smykkeuniverset for tre år siden, var det sammen med en veninde.

Siden er de gået hver til sit, og Charlotte har klaret alle opgaver omkring webshoppen alene: Indkøb af smykker, drift af webshoppen, pakning, SoMe og alt, hvad der ellers hører til at drive et online smykkeunivers.

Og nu tilføjer hun altså en fysisk butik til arbejdsbyrden.

“Der er mange smykkebrands i Danmark, så det er svært virkelig at bryde igennem.

Derfor har det længe været en drøm for mig, at åbne en fysisk butik, og nu prøver jeg konceptet af i nogle måneder,” siger hun.

Charlotte har drevet smykkeuniverset som en webshop, siden hun åbnede det for tre år siden, men nu er hun klar til at udvide med en fysisk butik.

I første omgang lyder lejekontrakten lidt forsigtig på resten af året, men hvis det går godt, er hun klar til at blive der endnu længere tid.

Fra Dubai til Aalborg: Endnu en butik åbner i Gravensgade

Priser for alle

Katcha sælger smykker i rustfrit stål med vandfast belægning – kvalitetssmykker, der tåler at blive brugt i hverdagen. Priserne ligger fra budgetvenlige niveauer og op til 499 kroner.

“Jeg designer en lille del selv, men det meste indkøber jeg fra Tyskland, Holland og Paris, så jeg ved, at alt lever op til kravene om nikkel og høj kvalitet,” forklarer hun.

Charlotte Hansen er uddannet salgsassistent og har arbejdet i branchen i over 20 år – blandt andet i Sporten. Senere flyttede hun til Dubai for at åbne Johan Bülow dernede.

“Jeg har ikke altid været en smykkepige. Men efter jeg åbnede Katcha er jeg blevet gladere for at pynte mig. Det er lidt sjovt, hvordan det kan ændre sig,” siger hun med et smil.

Indtil for et år siden var Katcha et deltids-hobby-projekt, men det sidste år har hun arbejdet på webshoppen på fuld tid.

“Jeg har ikke ambitioner om at blive en stor kæde, men jeg drømmer om at skabe en bæredygtig forretning med et lille team. Det fedeste ville være, hvis jeg kunne blive her i Gravensgade,” siger hun.

Smykkeuniverset Katcha åbner på mandag kl. 10 og har åbent alle hverdage kl. 10-17.30 og lørdage kl. 10-14.

Kan du ikke vente helt til på mandag med at gå på opdagelse i Charlottes smykker, så kan du finde dem på hendes webshop her.

Fra Dubai til Aalborg: Endnu en butik åbner i Gravensgade

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.