Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Startede i 1999: Prisvindende grillbar er pludselig lukket

Af Stine Kjølby Christensen

Det har været hårde tider i restaurationsbranchen i de sidste par år.

Først corona, så stigende elpriser og inflation. Oddsene har været barske, og det har ramt mange – selv de bedste.

I sidste uge kunne vi berette om én af byens mest populære burgerbarer, der ikke længere kunne få enderne til at hænge sammen. Og nu er der desværre endnu en dårlig nyhed:

Kastet Grill & Burger på Kastetvej, som ellers har eksisteret i mere end 20 år, er lukket.

I 2018 vandt de endda titlen som Nordjyllands Bedste Take Away, så det er altså en erfaren restauration, vi har med at gøre.

Nu ser det desværre ud til, at det friturestegte eventyr er slut i Vestbyen.

Startede i 1999: Prisvindende grillbar er pludselig lukket

I hvert fald er stedet mørkt, lukket og slukket – og uanset hvilket nummer du ringer til, får du beskeden “Det kaldte nummer eksisterer ikke.”

Startede i 1999: Prisvindende grillbar er pludselig lukket

På sociale medier har der heller ikke været aktivitet i flere år.

Søger man i CVR-registeret, er der heller ikke meget hjælp at hente. Kastet Grill & Burger er forsvundet fra jordens overflade.

Trist over lukningen

MigogAalborg har forsøgt at finde ud af, hvad der er sket med grillbaren.

Det viser sig, at Louise Johansen, som havde drevet stedet i flere årtier, solgte det videre i 2019.

Siden da har grillbaren haft flere ejere, men vores forsøg på at kontakte dem har været forgæves.

Vi kender derfor ikke baggrunden for grillbarens triste skæbne eller hvordan driften har fungeret siden Louises afgang for snart fem år siden.

Louise Johansen har dog udtalt til MigogAalborg, at hun er trist over, at den grillbar, hun drev i 20 år, ikke længere eksisterer.

Del artikel

Andre læser også