Kåret til Nordjyllands bedste: Populær grillbar fylder 20 år i Aalborg

En del spisesteder åbner og lukker på skift i Aalborg.
Den rivende udvikling på det gastronomiske niveau i byen stiller krav til de nuværende spillere på markedet.
Derfor er det i sig selv en bedrift, at KASTET GRILL OG BURGER her i marts fylder 20 år.
I weekenden lancerede de i anledning af jubilæet, at den røde hotdog fik comeback på menukortet.
For 20 kr. i hele marts måned kan man få en klassisk hotdog eller gourmet hotdog.
“Det er syv år siden, den sidst har været at finde hér,” fortæller indehaver Louise.
Vandt Nordjyllands Bedste Take Away
Hun overtog stedet i 1999, og i 2018 kulminerede det faktisk ved, at KASTET GRILL OG BURGER vandt prisen for Nordjyllands Bedste Take Away.
Det var giganten Just Eat, der afholdt DANISH Take Away Awards, hvor Aalborg-stedet altså løb med prisen for Nordjyllands bedste.
Men Louise slår fast, at der er sket en hel del, siden hun overtog stedet i Vestbyen.
“Dengang havde grillbarerne alt, hvad der var hurtigt at tilberede, og selvom indholdet af kød i bøffer og pølser var meget spartansk og brødet altid hvidt, så var det meget populært, for vi kunne sælge det billigt, og det var det kunderne gik efter dengang,” forklarer hun.
Spiser mere take away i dag end for 20 år siden
Hun sætter ord på, hvad der er årsagen til, at den klassiske grillbar har meget svære kår i dag.
“Vi er alle blevet meget mere bevidste om, hvad vi spiser, og da vi spiser langt mere take-away i dag, end for 20 år siden, har vi som restaurant også et ansvar for, at kunne tilbyde kvalitet, i form af gode råvarer.
Selv om det er fast-food, vi serverer.
Det er grunden til, at den klassiske grillbar ikke længere findes i bybilledet.
De, som har overlevet den enorme konkurrence fra de mange take-away tilbud der findes i dag, er de, der har været dygtige nok til, at følge med tiden og ikke mindst at skille sig ud.
For det er lige nøjagtigt dér, vi vinder. Det er ved at have fokus på det, vi hver især er gode til,” forklarer Louise.
Vilde med bøfsandwich
De retter som fungerede i starten af 00’erne er heller ikke så eftertragtede mere. Det er især deres bøfsandwich, de sælger mange af.
“Mange af de klassiske grillbar-retter er udgået i dag på grund af manglende efterspørgsel, og de retter vi stadig har på menukortet fra dengang, bliver lavet med råvarer af meget højere kvalitet.
Især den gammeldags bøfsandwich er én af vores allermest roste retter på menuen.
Hun tilføjer;
“Vi er gode til, at lave burgere og sandwich.
Bøfferne laves af 100% oksekød, ribbenstegen kommer fra Slagter Carlsen, agurkesalaten er frisklavet, vores nyeste skud på stammen en en veggie burger, vi har 4 varianter af burgerboller og vi rører selv de forskellige mayoer til dip.”
Louise fra KASTET GRILL OG BURGER roser også Just Eat for, at de er med til at bevare klassiske steder i byerne rundt omkring med deres udbringnings-portal.
“De er med til at give volumen, og det er vigtigt i vores branche. De står for rigtig mange ordrer på en uge,” slutter Louise.