Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En helt ny park: Nu skal Østerå-kanalen åbnes i Karolinelund

Af Stine Kjølby Christensen

Projektet med åbning af Østerå gennem byen har været undervejs længe.

For flere år siden blev kanalen mellem Musikkens Hus og Østre Havn åbnet, og nu er turen kommet til Karolinelund.

Sammen med rådgivere fra Rambøll og SLA Architects har Aalborg Kommune forberedt anlægsprojektet og udsendt udbuddet til 5 entreprenører tirsdag 9.3.

Byderne har frem til den 14. april til at byde på opgaven, og vi forventer at arbejdet sættes i gang hurtigt derefter – senest den 10. maj.

Arbejdet omfatter hele den vestlige del af Karolinelund – der bygges tilslutninger til kanalen både ved Kanalstien/Kjellerupsgade og ved forpladsen i nord, der graves, bygges broer og platforme, og der anlægges stier og etableres belysning.

Arbejdet starter i nord og bevæger sig trinvist mod syd.

Læs også: Kun i denne uge: Få Aalborgs billigste burgermenu til kun 49 kr.

En helt ny park: Nu skal Østerå-kanalen åbnes i Karolinelund
Østerå ved Musikkens Hus.

Færdig til næste år

Entreprenørerne skal være færdige med deres del af arbejdet ved udgangen af september 2022.

Aalborg Kommuner udfører selv beplantningen, og det samlede projekt ‘Østerå i Karolinelund’ ventes at stå færdigt ved udgangen af 2022.

Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen siger om projektet:

“Østerå bringer nye naturkvaliteter ind i Karolinelund, men der bliver fortsat også plads til fest og farver.

Der kommer til at ske aktiviteter i parken samtidig med anlægsarbejdet, også i 2021, hvis ellers coronarestriktionerne tillader det”.

En helt ny park: Nu skal Østerå-kanalen åbnes i Karolinelund

Helt ny park

Med projektet er der funktioner, som nødvendigvis skal flyttes rundt.

Aftaler med havedyrkerne, petanque og Ung Aalborg er undervejs, og selve flytningen af haverne, fra den nuværende placering til et område i den østlige del af parken, kommer til at foregå i et tæt samarbejde mellem havedyrkerne og kommunen.

For at sikre en nødvendig opgradering af den samlede park, udarbejdes der en helhedsplan.

Fx er det ønsket at bygge en ny skatebane, og der skal etableres opholdsområder i den centrale del, ligesom det også er målet at få skabt en attraktiv fodgængerforbindelse gennem parken mellem Plusbusstationen i Bornholmsgade og Nordkraft.

Alt det kommer til at betyde, at der sandsynligvis også vil blive arbejdet i Karolinelund et stykke tid efter 2022.

Del artikel

Andre læser også