Aalborg Karneval melder ud: Ændringer på afhentning af armbånd
I den kommende weekend fyldes Aalborgs gader med op mod 100.000 mennesker til Aalborg Karneval.
Vejrudsigten ser lovende ud med meldinger om over 22 grader og høj sol.
Stjerne-trioen Suspekt skal være karnevalskonger og kører i deres helt egen vogn.
Så alt i alt tegner det til at blive et klasse-arrangement på lørdag d. 25 maj.
Men Aalborg Karneval har et opråb her i dagene op til karnevalsdagen. De minder om, at der er ændringer i afhentning af armbånd.
I år er der nye butikker, så det er ikke de samme steder som sidste år.
Nye butikker på listen
Desuden opfordrer arrangørerne fra Aalborg Karneval, at man allerede her tidligt på ugen får hentet sine loyalitetsarmbånd.
“Efter de seneste helligdage har vi bemærket, at mange gæster henter deres armbånd i butikkerne.
Jo tidligere du kommer, desto lettere bliver det,” siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval.
Hun fortsætter;
“Vores butikker er klar, og vi ser frem til at byde jer velkommen!”
I år er der nye butikker til afhentning af armbånd, så det er ikke de samme steder som sidste år.
Tjek venligst listen over butikker for at undgå forvirring og notér også åbningstiderne for de enkelte butikker.
[Se listen herunder.]
Meny holder ekstraordinært åbent fredag til kl. 21 til afhentning af armbånd.
En vigtig grund til at hente dit loyalitetsarmbånd tidligt i ugen er også, at prisen stiger på lørdag. Så køb armbånd inden fredag 23.59, prisen stiger kl. 00. Og lørdag morgen, vil der være tryk på afhentning.
“Så spar penge og kom afsted.
Det er vores bedste råd, for at få en god oplevelse, siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval.
Afhent dit Loyalitetsarmbånd her
Norlys butik:
Fredag kl 17.30
Lørdag kl. 13.00
Meny Kennedy:
Fredag indtil kl. 21 –
lørdag kl. 13
Spar Nord – Nytorv:
Fredag kl. 15.30
UCN Hobrovej:
Fredag kl. 14
UCN ØST:
Fredag kl. 14
MONKI:
Fredag kl. 19
Lørdag kl. 13
Magasin:
Fredag kl. 19
Lørdag kl. 13
Avanceshoppen:
Fredag kl. 17