Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tak for festen: Karneval-affald ryddes op med sneplov

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Det er dagen derpå.

Aalborg Karneval 2024 er ovre.

En samling på over hundredtusind mennesker i mere eller mindre beruset tilstand, betyder også affald i store mængder.

Faktisk har talskvinden for Aalborg Karneval, Jeanett Kaare, udtalt til MigogAalborg, at karnevallet som regel genererer 100 tons affald.

Når vi møder ind på arbejde mandag morgen, er affaldet heldigvis væk – og det er ikke på magisk vis, men takket være flere aktører.

Der er bl.a. Aalborg Karnevals egne frivillige “skraldeheltene”, som du kan læse mere om her, men dem der tager det allerstørste (skralde)læs er Aalborg Kommunes Entreprenørenhed.

Hyldest i kommentarfeltet

På Facebook skriver Aalborg Kommune følgende om oprydningsarbejdet:

“Præcis som de plejer, var de seje folk fra vores Entreprenør sidste led i optoget. Og mens det meste af byen festede, klarede de oprydningen.”

Kommunen tilføjer, at de fleste af deres maskiner har været i brug; selv sneploven er fundet frem og har været effektiv i affaldslandskabet.

I kommentarfeltet lyder der også roser fra byens borgere.

Bl.a. skriver en: “I er for seje…1 time efter optoget var væk fra Nørresundby havn, kunne man overhovedet ikke se, at der i det hele taget havde været noget optog.”

“I gør et godt arbejde” er der en anden, der skriver.

Del artikel

Andre læser også