Snart indflytningsklar: Nyopførte og moderne lejligheder med genial beliggenhed i Aalborg
Byggeriet af et særligt lækkert projekt med 68 spritnye 2- og 3-værelses lejligheder i Aalborgs attraktive Øgadekvarter er gået ind i sin afsluttende fase.
Det indeholder samlet 68 luksuriøse lejelejligheder, som henvender sig bredt og som har hver deres særlige karakteristika og forcer.
Den første etape er næsten fuldt udlejet og allerede nu åbnes der op for anden og sidste etape, som har indflytning allerede 1. april 2023.
Projektet udmærker sig ved at have boliger, der starter fra blot 5.998 kr. om måneden i husleje.
Det er helt særligt i en tid, hvor det ellers kan være overordentligt svært at finde en nybygget bolig, der ikke koster det hvide ud af øjnene.
Men lige nu er der altså helt nybyggede lejligheder klar i Øgadekvarteret, hvor der er en bolig til alle til en helt fornuftig husleje – men man skal være hurtigt ude.
Vær hurtig – første etape røg hurtigt
Det er det lokale ejendomsmæglerfirma Aalborg Mægleren, der står for førstegangsudlejningen af det nye boligområde, der er blevet døbt Karnershøj og er tegnet af Jesper Thomsø fra Ideal-arkitekter.
Og nu er anden og sidste etape altså så småt er ved at stå klar med indflytning fra 1. april.
I den sidste del er der 45 nybyggede boliger, der byder på en masse forskelligt.
Og selvom 45 lejligheder umiddelbart kan lyde af meget, så bliver de hurtigt lejet ud.
Det skyldes blandt andet, at nogle lejligheder har egen lille have, andre har egen terrasse i niveau, andre altan – og at alle lejligheder har supplerende adgang til en toplækker tagterrasse med en helt vidunderlig panoramaudsigt ud over Aalborg.
“Vi har 2-værelses lejligheder med husleje fra 5.995 kroner om måneden og 3-værelses lejligheder med husleje fra 7.995 kroner om måneden.
Boligerne henvender sig bredt, men er særligt oplagte til enlige unge, unge par i etableringsfasen eller det ældre segment, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og som har solgt huset i nærområdet og ønsker at blive boende i Vejgaard,” forklarer Bo Lynge, der er indehaver af Aalborg Mægleren, og fortsætter:
“Ydermere er de 3-værelses lejligheder indrettet med et kæmpe soveværelse, så der er rig mulighed for at have enten kontorplads eller babyseng i soveværelset.
Det store rum kan også benyttes som stue – det er kun fantasien, der sætter grænser.”
Man skal dog ikke vente alt for længe, hvis man vil sikre sig sin drømmebolig.
Første etape er næsten fuldt udlejet, og da alle lejligheder er unikke, kan man hurtigt risikere, at den helt rette bolig finder en anden lejer.
Du kan se alle boligerne her.
Skønne uderum og kvalitetsbolig, hvor alt er nyt og ubrugt
Der mangler heller ikke noget i det moderne byggeri, der blandt andet byder på egetræsgulve med gulvvarme, store vinduer fra gulv til loft, Designa-køkken med Hans Grohe-armatur og soveværelse med fantastisk udsigt.
Intet er overladt til tilfældighederne – her er der virkelig tænkt over selv de mindste detaljer, og der er indtil flere arkitektoniske genistreger.
Her er man altså garanteret et hjem, der ikke bare lever op til moderne standarder for ethvert bekvemmeligt hjem, men også hæver barren for, hvad man med rimelighed kan forvente af et moderne projektbyggeri til udlejning.
Du er sikret godt indeklima og lavt energiforbrug med ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Er man allergisk, så sikrer pollenfiltre, at du kan sove godt selv om sommeren, når græsset gror med raketfart.
Er man bilejer, så behøver man ikke spekulere i at bruge urimeligt lang tid i sin søgen efter ledige parkeringspladser, for under ejendommen er der bygget en p-kælder, hvor man har mulighed for at leje en parkeringsplads.
Der er også eget depotrum til lejlighederne, og udenfor er der lækre grønne uderum med beplantede fællesarealer med blandt andet bænke, grill og petanquebane.
Her er lagt vægt på fællesskab, og lejlighederne er centreret om den store fælles gård, hvor man har mulighed for at nyde de helt fantastiske udefaciliteter.
På den store fælles tagterrasse er der også mulighed for grillfaciliteter, så man kan få en bid mad, mens man nyder den fantastiske panoramaudsigt over hele Aalborg.
Lækkert område og fornuftig husleje
Adressen er Samsøgade og har en genial beliggenhed i Aalborg for dig, der drømmer om et aktivt liv.
Du har alle byens bekvemmeligheder inden for gåafstand og hurtig adgang til indkøbsmulighederne på Eternitten.
Plusbus holder kun 100 meter fra byggeriet, og den nye supercykelsti kommer til at ligge tæt på byggeriet.
Samtidig har du naturen at geare ned i med kun 500 meters gang til de smukke grønne områder i Østre Anlæg eller Golfparken.
Det her er kort fortalt en grøn oase tæt på både centrum, banegården og universitetet.
Ambitionen er at gøre Karnershøj til eksponent for det gode naboskab og være kendt for de hyggelige fællesarealer samtidig med, at du er tæt på det hele.
Se området og de ledige nyopførte boliger her.