Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kåret til Aalborgs bedste fitness: Thorøs Gym rykker mod nye mål i 2025

Af Emil Kjær Jørgensen

Han havde forberedt sig på et pænt smil og høflige klapsalver.

Konkurrencen var benhård – fitnesscentre med op til ti gange flere medlemmer dystede i kategorien “Byens Bedste Fitness”.

Men på scenen til Aalborg Awards 2024 i AKKC blev det pludselig virkelighed:

“Og vinderen er… Thorøs Gym.”

Rasmus Thorø stod målløs foran de knap 900 gæster.

Stoltheden var ikke til at skjule, mens fire års hårdt og utrætteligt arbejde gled forbi som en film.

Fra opstarten midt i en global Corona-nedlukning til anerkendelsen på denne store aften.

“Det her er et kæmpe skulderklap,” siger han.

“Det viser, at kvalitet og glade medlemmer kan overvinde selv de største i branchen”.

Kåret til Aalborgs bedste fitness: Thorøs Gym rykker mod nye mål i 2025

Blev på mange måder et stort år

Thorøs Gym har i 2024 for alvor cementeret sin plads i fitnessbranchen.

Med et stigende medlemstal og en række nye tiltag som personlig træning, bootcamps, firmatilbud og tilknytning af en in-house fysioterapeut har centeret formået i endnu højere grad at appellere til både private og virksomheder.

Den anerkendte fysioterapeut Mads Winther er blevet en fast del af huset, hvilket har tiltrukket virksomheder, der ønsker at give deres medarbejdere både træning og behandling.

“Det er fantastisk at se, hvordan vi kan gøre en forskel for både enkeltpersoner og virksomheder. Det her er sundhed og velvære i praksis,” siger Rasmus Thorø.

Kåret til Aalborgs bedste fitness: Thorøs Gym rykker mod nye mål i 2025

Balancen mellem vækst og kvalitet

Trods succesen er Thorøs Gym bevidst om ikke at lade væksten tage overhånd.

Rasmus Thorø understreger, at det er vigtigt at bevare følelsen af et roligt og stressfrit træningsmiljø, hvor medlemmerne ikke skal stå i kø til maskinerne, selv på travle tidspunkter.

“Vi vil gerne vokse, men ikke for hurtigt. Det skal stadig være et sted, hvor man kan finde ro, fokusere på sin træning og føle sig godt tilpas,” forklarer han.

Kåret til Aalborgs bedste fitness: Thorøs Gym rykker mod nye mål i 2025

Fokus på udvikling i 2025

Mens mange succesfulde fitnesscentre drømmer om at udvide med flere lokationer, går Thorøs Gym en anden vej.

I stedet for at sprede sig tyndt, vil fokus være på at forbedre de eksisterende faciliteter og ydelser.

“Vi har lige fået fem nye maskiner, blandt andet efter stor efterspørgsel på udstyr til balletræning.

Det handler om at lytte til vores medlemmer og levere det, de har brug for,” siger Rasmus Thorø.

Et vigtigt fokusområde for 2025 er også personalets udvikling. Rasmus ønsker at opkvalificere sit allerede dygtige team for at sikre, at medlemmerne får den bedst mulige oplevelse og ekspertise.

”Vi kommer til at investere endnu mere i uddannelse af vores personale i 2025 – noget branchen som helhed ofte har fået kritik for ikke at gøre,” forklarer Rasmus Thorø.

Kåret til Aalborgs bedste fitness: Thorøs Gym rykker mod nye mål i 2025
Anders Rosendal er personlig træner i Thorøs Gym

Fællesskaber og sport på højeste niveau

Thorøs Gym er ikke kun et træningscenter, men også et samlingspunkt for stærke fællesskaber.

To foreninger, OCR Nordjylland og Atletklubben Thorøs, blomstrer under centerets tag.

Medlemmerne mødes om deres fælles passioner og skaber en unik dynamik, som bidrager til stedets særlige atmosfære.

2024 har også budt på flere højdepunkter inden for sportens verden.

Rasmus Thorø har trænet flere professionelle atleter og i centeret har der været afholdt workshops med internationale undervisere.

“At få lov til at hjælpe atleter på højeste niveau, og hente verdenskendte undervisere ind fra udlandet er en kæmpe ære, og det er noget, jeg håber at bygge videre på i 2025,” siger han.

Med et solidt fundament, dedikerede medlemmer og ambitiøse mål for fremtiden står Thorøs Gym klar til at tage hul på et nyt kapitel.

2025 ser lovende ud – både for centeret og for de mange, der vælger at gøre det til deres faste træningssted.

Når Rasmus Thorø ser tilbage på rejsen fra personlig træner til leder af et prisvindende fitnesscenter, er stoltheden ikke til at tage fejl af.

“Jeg er utrolig stolt over, hvor langt vi er kommet siden starten.

Da jeg begyndte som personlig træner, var der mange, der spurgte mig, om det overhovedet var noget, man kunne leve af.

I dag har jeg flere ansatte, der lever af det – og vi har skabt en arbejdsplads, hvor både medarbejdere og medlemmer trives.

Det betyder alt for mig,” fortæller Rasmus Thorø.

Kåret til Aalborgs bedste fitness: Thorøs Gym rykker mod nye mål i 2025

Fokus på helhed og medlemmerne

Thorøs Gym er bygget på en grundsten af kvalitet, og det skal forblive stedets varemærke.

Selvom der allerede er mange ting at glæde sig over, kigger Rasmus Thorø og hans team hele tiden på nye muligheder for at forbedre centeret.

“Centeret er startet med en stor fokus på, at tilbyde træning og behandling af høj faglighed, i nogle rammer hvor medlemmerne og det sociale også trives.

Det handler om at skabe de bedst mulige rammer for vores medlemmer, og fortsat lytte til og investere i vores medlemmer.

Det må siges at have givet pote med titlen som byens bedste fitness og derfor fortsætter vi selvfølgelig i den retning”

Med ambitioner om vækst, men altid med fokus på kvalitet og medlemstilfredshed, ser fremtiden lys ud for Thorøs Gym.

Centeret står klar til at fortsætte sin succes og udvikle sig yderligere.

“Der er mange spændende ting i vente for Thorøs Gym, og jeg glæder mig til at se, hvor rejsen fører os hen,” afslutter Rasmus Thorø med et smil.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.