Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vildt potentiale: Kapitalstærk nordjyde køber sig ind i aalborgensisk satellitvirksomhed

Den nordjyske pumpemand og tidligere DESMI-topchef Henrik Sørensen har netop købt 25,2 procent af satellitvirksomheden Space Inventor, der har til huse her i Aalborg.

Det skriver Space Inventor i en pressemeddelelse.

Investeringen sker gennem selskabet Stenseminde Holding ApS, og den skal blandt andet være med til at skabe et solidt og langsigtet vækstfundament under Space Inventor, som på få år har opnået international opmærksomhed for sine avancerede satellitter og teknologiske gennembrud.

Et fantastisk potentiale

Med overtagelsen af 25,2 procent af aktierne og en plads i bestyrelsen skal Henrik Sørensen og Stenseminde Holding bidrage med industriel erfaring og indsigt i globale markeder og forsvarsleverancer.

Det skal sikre, at Space Inventor fremover kan udbygge sin i forvejen stærke position på det globale marked for satellitter og rumteknologi.

Sammen med sine medarbejdere gjorde Henrik Sørensen hen over en periode på 26 år DESMI til en af landets mest succesrige industrivirksomheder, og nu bringer han altså sin erfaring, kapitalstyrke og nordjyske industrimentalitet ind i rumsektoren.

Vildt potentiale: Kapitalstærk nordjyde køber sig ind i aalborgensisk satellitvirksomhed
Henrik Sørensen

“Space Inventor er en virksomhed med et fantastisk potentiale. Virksomheden arbejder i et af de mest spændende vækstmarkeder i verden og udvikler løsninger, der både er anerkendt og efterspurgt internationalt.

Desuden leverer Space Inventor en række helt afgørende komponenter til andre satellitproducenter, og det skaber et stærkt fundament for en global position. Derfor er vi i regi af Stenseminde Holding gået ind i virksomheden med langsigtede briller og klare ambitioner om fremtidig lønsom vækst, siger Henrik Sørensen, ejer af Stenseminde Holding ApS.

Han tilføjer:

“Vi investerer som familiekontor i virksomheder med sunde værdier, hvor vi ser et udviklingspotentiale, og hvor vi kan bidrage.

Vi har mange års erfaring med internationalisering, globalt salg og leverancer til både civile og forsvarsmæssige kunder, og den erfaring tager jeg naturligvis med ind dette nye partnerskab. Jeg ser nu meget frem til at arbejde sammen med teamet i Space Inventor,” siger han.

Markant aftryk i den globale rumindustri

Space Inventor har siden 2015 sat et markant aftryk i den globale rumindustri.

Virksomheden står bag banebrydende geostationære kommunikationssatellitter, Danmarks første månemission Máni, nordiske forsvarssatellitter samt satellitter og udstyr til flere af NATOs medlemslande. 

Med den nye investor styrker virksomheden fundamentet under den strategiske retning, som allerede er sat.

Vildt potentiale: Kapitalstærk nordjyde køber sig ind i aalborgensisk satellitvirksomhed
Karl Kaas

“Vi får nu en stærk og kompetent profil med ombord, som kommer med dyb industriforståelse og et globalt udsyn.

Henrik Sørensen har bygget en nordjysk virksomhed op til international succes, og jeg er overbevist om, at vi gennem partnerskabet med Henrik Sørensen i endnu højere grad vil være i stand til at indfri de mål, vi har sat for de kommende år, siger Karl Kaas, Founder & CEO i Space Inventor.

Markedet for satellitter forventes at fortsætte sin vækst fremover, drevet af et øget fokus på sikkerhed og forsvarsinfrastruktur, hvor store investeringer trækker hele rumbranchen frem både civilt og militært.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.