Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan skabe yderligere kø: Mere vejarbejde ved centralt knudepunkt i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det er ikke let for dem, der skal krydse Limfjorden i bil i myldretrafikken.

Et større arbejde på Limfjordsbroen har reduceret fra to til et spor i hver retning, og det skaber allerede en del kødannelse i hverdagene.

Men nu igangsættes endnu et vejarbejde på Vesterbro lige før Limfjordsbroen. Det meddeler Aalborg Kommune torsdag eftermiddag.

Søndag den 7. juni går de nemlig i gang med en række komplicerede ledningsarbejder i krydset Vesterbro / Borgergade, i forbindelse med arbejdet til den kommende Plusbus.

Er færdige i august

Arbejdet sker samtidigt med renoveringen af Limfjordsbroen. Aalborg Kommune forventer at være færdige i krydset midt i august. Det vil så være nogenlunde på samme tid, som arbejdet med Limfjordsbroen også er planlagt til at være færdigt.

Man pointerer dog, at de trafikale forhold på Vesterbro ikke ændrer sig væsentligt sammenlignet med i dag.

Der vil dog være spærret for trafik fra Vesterbro til Borgergade, i både østlig og vestlig retning.

På den måde optimeres trafikafviklingen på Vesterbro.

For nordgående trafik vil der være adgang til Borgergade via Toldbodgade og Vesterå.

For sydgående trafik vil der være adgang til Borgergade via Gammel Strandvej, Strandvejen og Badehusvej.

Trafikforholdene justeres i takt med opgravningsarbejdet i krydset.

Her skal du være opmærksom

Borgergade
Fra den 7. juni arbejder Aalborg Kommune i Borgergade, på den korte strækning fra Kattesundet til Vesterbro. Mens de arbejder, vil der være adgang til Kattesundet via Vesterå. Vær opmærksom på, at de også arbejder i den sydlige del af Vesterå.

Ved Stranden
Der arbejdes fortsat i Ved Stranden mellem Vesterå og Jomfru Ane Gade.

Aalborg Kommune skriver;

“Det er omfattende projekter, som finder sted i et kritisk og snævert område i byen, men mange ting bliver fixet på én gang – nu vi er i jorden og har spærret af.

Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed – vi åbner op så hurtigt det kan lade sig gøre.”

Del artikel

Andre læser også