Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kan koste 5000 kroner: Vær opmærksom på udvidede forbudszoner i denne uge

Design-uden-navn-2023-06-09T090528.240-1024x614
AKKC lagde lokaler til ministermøderne. Arkivfoto

Efter en vellykket og fredelig indvielse af EU-formandskabet i Aarhus i sidste uge, er Nordjyllands Politi nu klar til at overtage stafetten, når møder og arrangementer i den forbindelse kommer til Nordjylland i denne uge.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet forventer ikke større trafikale udfordringer, men har en klar opfordring til dronepiloter.

Lederen af mandagens politiindsats, vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, udtaler:

“Vi er til stede flere steder i Nordjylland for at sikre en tryg og god afvikling af arrangementerne.

En læring, vi allerede har taget med os fra indvielsen i Aarhus, er dog, at visse budskaber tåler gentagelse. Derfor beder jeg indtrængende alle dronepiloter om at orientere sig om de midlertidige dronezoner.”

Selvom indvielsen i Aarhus forløb fredeligt, var der alligevel flere droneentusiaster, som ikke havde sat sig ind i de gældende overflyvningsforbud og midlertidige dronezoner.

Det medførte bøder på 3.000 kroner og i flere tilfælde også kortvarige frihedsberøvelser.

“Vi har stor opmærksomhed på at håndhæve dronezonerne, med baggrund i de erfaringer, vores kolleger i Østjylland gjorde sig i sidste uge.

Ved grov uagtsomhed kan bøden stige til op mod 5.000 kroner – og i særlige tilfælde endnu højere. Vi er meget konsekvente i vores indsats for at identificere og sigte de ansvarlige.

Så hvis man kender en droneentusiast, der fornemmer flyvevejr, så giv gerne et venligt vink om de midlertidige dronezoner,” siger Søren Pejtersen.

Hvad angår trafikken, er der fortsat optimisme hos vicepolitiinspektøren:

“Vi holder os til de meldinger, vi kom med i sidste uge. Skulle der ske ændringer, gør vi vores bedste for at kommunikere dem hurtigt ud. Det skader dog ikke at orientere sig om trafiksituationen, før man kører – og at tage hjemmefra i god tid.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.