Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan du sidde 48 timer på en pæl?: Nu kan du blive nordjysk mester i pælesidning

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Har du baller af stål eller en god blød numse, så bør du måske overveje at melde dig til De Nordjyske Mesterskaber i pælesidning.

Det er den nordjyske tv-station TV2 Nord, som afholder den vanvittige konkurrence, som foregår over to døgn i august. TV2 Nord søger derfor lige nu deltagere til dysten.

Hovedpræmien er på 20.000 kr., så det kan altså godt betale sig at kunne klare at sidde på en pæl rigtig længe.

Hele konkurrencen livestreames i øvrigt på TV2 Nords Facebook-side.

Det finder sted 22-24. august, og man kan altså melde sit kandidatur ind nu.

Publikum kan komme tæt på

TV2 Nord skriver, at deltagerne undervejs bliver stillet 8 opgaver, de skal løse, for at det ikke bliver alt for kedeligt at sidde der.

Deltagerne får også mulighed for at få heppekor tæt på sig, ligesom publikum kan komme helt tæt på og se de modige deltagere.

Der står ikke, hvor konkurrencen afholdes helt konkret men sandsynligvis i Aalborg eller i kort køreafstand fra 9000.

Her er reglerne i konkurrencen

  • På toppen af pælene er der monteret en solid plade på 25 x 25 cm, og et stykke nede på pælen er der en vandret fodstøtte. Det er ikke tilladt at spænde sig fast til pælen.
  • Deltagerne må bevæge sig, som de nu kan, så længe de ikke forlader pælen. Støtte må kun ske på pladen og fodstøtten.
  • Toiletbesøg foregår 4 gange i døgnet i en 10 minutters pause. Pausen må alene bruges til toiletbesøg og skal godkendes af opsynet.
  • Alt tøj, læsestof, cigaretter, lighter, solbriller, hynder og andet udstyr skal medbringes fra starten. Hvis du taber noget, er det ikke tilladt at få nyt bragt ud. Undtaget er medicin, plaster og lignende.
  • Cirka hver femte time får du bragt mad og drikke ud til pælen.
  • Hvis en deltager forlader/falder af/blæser af pælen er vedkommende ude af konkurrencen.
  • Den deltager, der har flest point, når de 48 timer er gået, har vundet.

Du kan læse mere og se hvordan du melder dig lige her

Del artikel

Andre læser også