Kan AaB tage skridtet til mesterskabsspillet næste år?

Skrevet af: Redaktionen

I skrivende stund er der et par uger til at de bolchestribede drenge skal i aktion i Superligaen igen.

Sæsonen 2019/2020 starter med et udebaneopgør mod oprykkerne fra Lyngby BK. Første delmål for sæsonen er klart: Der skal lægges stærkt ud.

I sidste sæson endte det med, at der i sidste runde af grundspillet var et felt på seks hold der skulle skæres ned til to.

AaB, Brøndby IF, Esbjerg, Randers, FC Nordsjælland, AGF og AC Horsens var således alle i spil til en top seks placering efter 25 kampe.

Efter 26. runde, måtte AaB, Randers, AGF og AC Horsens desværre lide den tort at måtte spille slutningen af foråret i nedrykningsspillet.

Det skal der gerne laves om på i næste sæson. Til dette har man indtil videre hentet det tidligere Inter-talent Patrick Olsen ind til midtbanen, samt er Andreas Hansen fra HB Køge hentet ind.

Transfervinduet er ungt, så meget kan nå at ske endnu.

Sportsdirektør Allan Gaarde har det med, at kunne hive et par billige kaniner op ad hatten.

Enten med en billig handel, eller en spiller helt gratis, som viser sig at være mange, mange penge værd.

Vi satser på, at det bliver samme situation i år. Det kan derfor være, at man vil satse på at AaB vil få succes i transfervinduet eller sæsonen.

Vil man satse, kan man også være heldig at finde en god velkomstbonus hos en af de mange bookmakere.

Det er dog ikke den type gode handler Gaarde normalt laver, at vi sender vores lid til, selvom et køb af en profil ville være et stærkt signal at sende.

En anden type signal der dog er sendt, er at udnævne lokale Lucas Andersen til anfører. Efter flere år hos Ajax og Grashoppers, er Lucas tilbage i den rød-hvide AaB-trøje som en af ligaens offensive profiler, og efter Kasper Risgaards annoncerede karrierestop, får han også lov til at bære anførerbindet.

Skulle sæsonen ende som den sidste, kan vi trøste os med, at der måske vil blive plads til endnu mere spilletid til de lokale talenter.

Noget AaB altid har været dygtige til at få ført ud i livet. Det kan man bryste sig af i Nordjylland. Og det er en tradition, vi forventer bliver videreført, selv hvis der hentes hjælp udefra, hvilket også kan være med til at udvikle talenterne, så de kan tage det næste skridt.

Det kan føre til en spændende karriere ude i Europa. Eller legendestatus i AaB. Selvom det ene naturligvis ikke udelukker det andet!

Det kan godt gå hen og blive en spændende sæson.

Et mesterskab virker lige pt. usandsynligt, også selvom transfervinduet endnu er ungt. Dertil virker FC København og FC Midtjylland til at ligge et godt stykke foran resten af holdene i ligaen. Men en plads i top seks burde være muligt.

For det første var kampen om de sidste pladser utrolig tæt. Men for det andet er der også så meget talent i det nuværende AaB-hold, at man bør kunne stjæle slutspilspladsen fra Esbjerg, Brøndby, OB eller FC Nordsjælland. Især hvis flere af disse mister profiler henover sommeren.