Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

Af Stine Kjølby Christensen

Der er ikke mange butikker, der kan bryste sig af både at have tøj, sko, børnetøj, interiør og møbler under samme tag – medmindre man altså er et stormagasin.

Ikke desto mindre er dette netop, hvad Kalstrup Livsstilshus i Blokhus kan præstere.

Siden 2009 har Kalstrup Livsstilshus ligget med en forrygende udsigt til et af Nordjyllands mest charmerende kystbyer, og for nylig blev de endda rangeret som den tiende bedste butik i hele Danmark.

Det er svært at forestille sig, at Kalstrup kunne tilbyde mere end det allerede imponerende sortiment. Men fra og med lørdag udvides familien – endnu engang.

Denne gang med hele seks nye afdelinger, der skal gøre livsstilshuset endnu mere spændende og attraktivt for besøgende:

FDB-møbler, Sackit, Jack & Jones, Rains, Parajumpers og et helt nyt børnetøjsunivers med mærker lige fra prisvenlige Name It til highend-mærker som Mads Nørgaard og Les Deux.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant
Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

En butik drevet med hjertet

Åbningen af de nye afdelinger fejres hele påsken med helt eksklusive rabatter – for det mener Per Kalstrup, indehaver af livsstilshuset, at de fortjener.

“Vi har altid drevet Kalstrup med hjertet, og vi har udvidet igen, fordi vi føler, at det er det rigtige,” forklarer Per Kalstrup til MigogAalborg.

Kalstrup har indtil nu nok ellers været særlig kendt for deres store udvalg af tøj til både mænd og kvinder – og i alle prisklasser.

Blandt andet har også Parajumpers, der er ét af husets mest populære mærker, også fået endnu mere plads at boltre sig på.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

Fremover bliver der dog også gjort mere plads til mindre brands– i ordets bogstaveligste forstand.

En ny baby- og barnafdeling er også skudt op – og med et bredt udvalg, så alle kan være med. På bøjlerne hænger alt fra Name It, Jack & Jones Junior til Hound og Mads Nørgaard.

“Og så kommer vi til at have et aktivitetsområde lige bagved, så forældrene kan shoppe i fred, mens børnene tegner hernede,” siger Per med et grin.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant
Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

Føles helt rigtigt

Lige ved siden af børneafdelingen, er der endnu en nyhed at spotte i livsstilshuset. Her to danske møbelbrands nemlig rykket ind.

“Vi får mange henvendelser fra brands, der gerne vil være herinde, og vi siger også nej til mange. FDB-møbler var en af dem, der henvendte sig, hvor det til gengæld føltes helt rigtigt,” siger han.

FDB-møbler får – sammen med Sackit – derfor deres helt egen afdeling på 1. salen, hvor husets gæster både kan se, mærke og opleve det danske brand og de tidsløse møbler, de er kendt og elsket for.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant
Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

Det er første gang, at Kalstrup tager møbler ind i butikken, og ved siden af det nordjyske brand Sackit håber man især at kunne tilbyde områdets sommerhusejere endnu flere gode shoppingmuligheder under ét tag.

I påskedagene kan alle besøgende tilmed få hele 25 % på begge brands.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

Vil være et oplevelseshus

Kalstrup rummer efterhånden shoppingoplevelser for alle. Alligevel handler det langt fra kun om at sælge en masse varer.

For Per og hans store medarbejderstab handler det i lige så høj grad om at skabe oplevelser og den helt rigtige stemning i butikken.

“Noget af det, vi er mest kendt for, er at skabe oplevelser i butikken.

Det har vi gjort de sidste 15 år, og nu er det det, som alle eksperter også råder andre til – fordi de kan se, at det virker,” siger han med et grin.

Børnetøj, møbler og fede brands: Kalstrup Livsstilshus udvider markant

“Derfor fejrer vi ikke kun åbningen med rabatter, men også med en DJ, sang fra Romhandleren og andre fede arrangementer, der kan sætte festen og oplevelserne i gang i huset,” slutter han.

Den store Grand Opening fejres over hele påsken, så en tur nordpå er ikke umiddelbart en dum idé, hvis du mangler … ja, lidt af hvert.

Du kan finde meget mere info her.

Del artikel