Verdensstjerner synger julen ind i Kildeparken
Når sprøde og skønne juletoner fra 24. november lyder fra De Syngende Juletræer i Kildeparken, så er det en helt enkel og meget stemningsfuld opladning til julen, som Aalborg Kongres & Kultur Center igen i år tilbyder som det store kulturhus’ helt egen julegave til aalborgensere, nordjyder og turister.
Men når vi når 24. november, skiftes musikken ud med et af kunstnerens mest kendte julenummer. I alt er der 65 kunstnere ud af 95 kunstnere i Kildeparken, som AKKC kan præsentere julemusik af.
I et samarbejde med Aalborg kommune bliver der de 4 advents-søndage om eftermiddagen tændt ca. 350 levende lys op omkring De Syngende Juletræer. Og kommer man ikke i julestemning af det, så kan man lige så godt sætte sig hen i et hjørne, og vente på det hele er ovre.
For synet af de mange levende lys og de mange julemelodier der flyder ud i Kildeparken, findes ikke noget steds i Danmark eller hele verden for den sags skyld.
Uanset hvilken alder man har, er der julehygge-garanti for såvel børn, unge, voksne og de ældre i familien, når man kredser rundt blandt de mange træer, og sætter øret på max. indtag for at lytte til, hvilken julemelodi der strømmer ud fra musikstanderen.