Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1. oktober 2021
Kl. 19.30 - 13. okt

Dramaet af Herman Bang: Se “Tine” på Aalborg Teater

“HAN TOG MIG KUN FOR ET NU”

I 1864 mister Danmark sin uskyld. Det samme gør den unge Tine, da hun under krigens hærgen indleder et dramatisk kærlighedsforhold med en gift skovrider.

Tine er en gribende og tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig før og under krigen i 1864. Hovedpersonen er degnens datter, som er pige i huset hos skovrider Berg på Als. Hun er veninde med hans kone – men også hemmeligt forelsket i Berg. Dette dilemma er imidlertid det reneste vand ved siden af den furore, som i form af krigens grusomheder skyller ind over det ellers så stille samfund på Als.

Skovriderfruen og sønnen bliver bragt i sikkerhed, men Tine bliver tilbage sammen med Berg. Midt i de dramatiske begivenheder udvikler der sig et kærlighedsforhold mellem den unge pige og skovrideren, og den både desperate og dødsdømte kærlighed finder sin fuldbyrdelse, mens lyden af buldrende kanoner og altfortærende flammer omgiver de elskende.

Line Nørholt og Thomas Kristian Bek indtager rollerne som Tine og Berg. Den prisvindende instruktør Runar Hodne iscenesætter forestillingen, mens Ulrik Gad står for scenografien og Marie Gyllenhoff for kostumedesignet. Jenny Rossander, bedre kendt som Lydmor, har komponeret den stemningsfulde og smukke elekroniske musik til forestillingen, som akkompagneres af Aske Bergenhammer Hoegs lyddesign.

 

Finder sted: Aalborg Teater