Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. juli 2021
Kl. 12.00 - 17.00

Sommer i Kilden: Lørdagslounge med Erik Michaelsen, Kemaca Kinetic & Swallowbird

Sommer i Kilden byder jer velkomne til en hyggelig eftermiddag med musik og god stemning.

Program
13:00 Swallowbird
14:00 Erik Michaelsen
15: 15 Kemaca Kinetic

Dørene åbner kl. 12:00

Erik Michaelsen
“Erik Lunde Michaelsen spiller musik der søger grænser inden for improvisation, med et super hold bestående af:

Sophus Lausen – Tenorsax
Jonas Dannerbugt – Guitar
Thomas Cortes – Bas

Med baggrund i jazzens verden vil bandet improvisere sig igennem en række af Eriks kompositioner.”

Kemaca Kinetic
Som musikforsker ved Det Jyske Musikkonservatorium har Kenneth Dahl Knudsen viet de sidste fire år til at studere grænselandet mellem ældgamle musiktraditioner og moderne matematik.

Inden for disse musikalske gletsjere findes en vej til at udvikle jazzens sprog. Men en ting er forskning og teori om musikalsk DNA – en anden er at få den musikalske mammut til at leve – brølende og vildt.

Netop derfor har Kenneth Dahl Knudsen valgt at slå pjalterne sammen med to unge talenter fra den danske jazzscene: hiphop-trommemaskinen Matias Fischer og guitarfænomet Casper Hejlesen. Bandet er organisk, nysgerrigt, rocket, beskidt og umiddelbart, og har skabt et unikt lydunivers, der vokser for hver koncert de spiller. Glæd dig til at opleve KEMACA KINETIC!

Swallowbird
I en forladt lade, langt udenfor lands lov og ret. Her hersker befriende stilhed, men også en infernalsk larm af overdøvende kærlighedskvaler, stress over et hurtigt forbipasserende nu og et hektisk liv i sus og dus. I laden sidder en svale og synger om sine oplevelser.
Bag albumaktuelle Swallowbird står sanger og sangskriver Kenneth Guldager Larsen, som har skrevet en række sange, der handler om personlige og ærlige beretninger fra livet, store som små. Vokalen er melankolsk, sangene og lyrikken dybfølt og musikken leveres med et nærværende udtryk, der både er følsomt, ægte og til tider karikeret. På scenen leveres sangene som et soloshow med brug af looppedal, guitarer og keyboards. I denne semi-akustiske songwriterkonstellation får sangene et helt særligt liv.

Pris: 50 kr

Husk at du skal vise gyldigt coronapas i indgangen.

Køb billetter i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: Kildeparken