Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2. september 2022
Kl. 19.00 - 23.00

Sensommermagi ved Rubjerg Knude

Når solen går ned i vest og mørket falder på, så vækkes magien ved Rubjerg Knude Fyr.

Sensommeren hænger i luften, mens lækre toner og smukt lys bølger igennem vesterhavsluften med fyret i baggrunden.

I forbindelse med Hook & Cook ved Nordvestkysten, hylder vi det smukke fyr, når vi den 2. september fyrer op for en særlig stemningsfyldt aften ved Rubjerg Knude Fyr.

Ta´ picniktæppet med under armen og slå dig ned i klitterne, når Murerkjeld fortæller om den store flytning, hør sangen specielt skrevet til fyret, se det smukke lys og lyt til det smukke musik alt imens solen går ned i vest.

Der vil være vinbod på vej mod fyret, og har du lyst til at nyde din aftensmad for foden af fyret til lyden af fortryllende toner, kan du bestille en lækker kurv fra Lophave, der bliver leveret til p-pladsen ved fyret.

Vi mødes alle på p-pladsen, hvor vi går i samlet flok hen mod fyret.

Det er gratis at deltage.

Arrangementet starter kl. 19.00.

En del af Hook & Cook fra Visit Nordvestkysten

Sensommermagi ved Rubjerg Knude er en del af konceptet Hook & Cook på Nordvestkysten, og er for både par, familier og fiskeentusiaster.

Langs hele kysten er der arrangementer, der giver mulighed for at stifte bekendtskab med fiskeriets mange facetter fra hav til bord, men også fiskerikulturen og historien. Fiskekonkurrencer langs kysten skal desuden sætte fokus på de mange muligheder for kystnært fiskeri fra strande og moler både i sommersæsonen, men i endnu højere grad i sensommeren og efteråret.

Konceptet Hook & Cook er udviklet af Destination Nordvestkysten i samarbejde med de lokale turismeaktører, og det har som formål at øge rejselysten til vestkysten udenfor hovedsæsonerne. Det sker med en række arrangementer, events og konkurrencer, der alle har fisk og fiskeri som udgangspunkt.

Den samlede arrangementsoversigt kan findes https://www.visitnordvestkysten.dk/hook-cook

Det er anden gang, Hook & Cook løber af stablen. I år er det første og anden weekend i september i en række af kystbyerne på Nordvestkysten: Thorsminde, Lemvig, Hanstholm, Thorupstrand, Blokhus, Løkken, Lønstrup og Hirtshals.